Bliv klogere på hvordan man skaber en attraktiv arbejdsplads sammen med Claus Elmholdt, Janni Torp Kjærgaard, Signe Rostgaard og Katrine Bastian.
På dette webinar får I viden om hvad der udgør en attraktiv offentlig arbejdsplads anno 2023, med fokus på hvad ledere og organisationer selv kan gøre for at tiltrække og sikre fortsat tilknytning af medarbejdere gennem strategisk ledelse. I får eksempler fra organisationer og ledere, der arbejder med en helhedsorienteret tilgang til den attraktive arbejdsplads, og du får eksempler på konkrete og velafprøvede værktøjer, du kan bruge i din egen ledelsespraksis.
Webinaret tager dig igennem 4 moduler
1. LEAD har udviklet en forskningsbaseret helhedsmodel for den attraktive arbejdsplads, som sætter rekruttering og tilknytning af medarbejdere ind i et livscyklusperspektiv og fokuserer på sammenhængen mellem 15 faktorer som metastudier viser, har betydning for tiltrækning og tilknytning af medarbejdere, og som den enkelte leder/organisation selv har mulighed for at påvirke. Hvordan er modellen udviklet, og hvordan kan den bruges som strategisk analyse- og udviklingsmodel i praksis? Det begrundes hvorfor vi taler om tiltrækning, tilknytning og attraktive arbejdspladser i stedet for rekruttering og fastholdelse, og hvorfor det ikke er nok at arbejde strategisk med at gøre den offentlige arbejdsplads mere attraktiv end ’nabokommunens’ (se Kristian Dahls webinar for en uddybning). Vores model for den attraktive arbejdsplads kan med andre ord ikke stå alene, men må suppleres med mere innovative løsninger, der gentænker behovet for arbejdskraft. v/ Claus Elmholdt.
2. Case: Forsvarsministeriets version af en helhedsmodel for den attraktive arbejdsplads, som analyse og udviklingsredskab til en HR-politik. Modellen indeholder 15 faktorer, som påvirker organisationers evne til at rekruttere og tilknytte medarbejdere. Modellen er samtidig rettet mod forsvarets særlige situation og hænger sammen med de temaer, som bliver centrale i en ny HR-indsat på Forsvarsministeriets myndighedsområde: 1) Plads til alle, der kan og vil, 2) Arbejdsplads for hele livet 3) Attraktive karriereveje, 4) Kompetencer til fremtidens opgaver og 5)Det gode arbejdsliv. v/ Janni Torp Kjærgaard
3. Case: Gentofte kommune fortæller om deres arbejde med udvikling og implementering af ’Gentoftes jobløfte’ om mere fleksible arbejdsrammer og karriereveje, som gør op med den binære logik om, at man enten er ansat – og helst fuldtid – eller også er man ikke ansat. Dermed skaber de mulighed for mere fleksible former for tilknytning i et livscyklus-perspektiv, hvor man kan skrue op og ned for ansættelsesgraden afhængig af, hvad der passer ind i den aktuelle livsfase. Herudover vil hun fortælle om et aktuelt kompetenceudviklingsforløb i fastholdelse og rekruttering, målrettet samtlige ledere og TR/AMR i Gentofte Kommune. v/ Signe Rostgaard.
4. Fokus på lederens egen rolle. Er du optaget af at tiltrække fagligt dygtige medarbejdere og ikke miste dem igen efter kort tid? Og vil du vide mere om hvilken rolle du spiller i at skabe en attraktiv arbejdsplads, der rummer læring, motivation og trivsel for både dig og dine medarbejdere? Det kan du blive klogere på i dette indlæg, hvor du får konkrete værktøjer til, hvordan du kan arbejde med at skabe en arbejdsplads præget af faglig udvikling og innovation, samtidig med, at I styrker trivslen og sænker stressniveauet. v/ Katrine Bastian.
Hvordan kan LEAD hjælpe jer med tiltrækning og tilknytning af medarbejdere?
Er du eller din organisation på udkig efter rådgivning og sparring inden for udviklingen af strategi samt etablering af tiltrækning og tilknytning?
I LEAD specialiserer vi os i ledelse og organisationsudvikling med det klare formål at rette vores indsats mod at opnå resultater og fremme god ledelse inden for din specifikke organisation.
Få mere information ved at klikke på nedenstående link