Problemer med generationsledelse
Når mellemregningerne er forkerte, kan facit sjældent blive rigtigt. Sådan forholder det sig også med generationsledelse.
I den førende internationale forskning er generationsledelse et voldsomt udskældt begreb, der bliver beskyldt for at være uredeligt, udokumenteret og problematisk. Det skyldes bl.a., at:
- Forskellene mellem generationer ofte bygger på brede kendetegn og generaliseringer, som det er så godt som umuligt at finde seriøs videnskabeligt belæg for
- De mange fordomme om generationerne (som fx ”generation Z er forkælede” og ”boomerne er imod forandringer”) risikerer at skabe kunstige brudflader mellem mennesker og – modsat intentionen – skade samarbejdet i forsøget på at styrke det
- De grove generaliseringer, der bliver brugt til at beskrive generationerne, aktiverer in-group- og out-group-tænkning, som forstærker bias mellem generationer
- Der mangler enighed om, hvem generationerne egentlig er, og hvad der kendetegner dem. Det gør det vanskeligt at sige noget seriøst om generationerne, som man kan efterprøve i virkeligheden
- En del råd om, hvordan man skal udøve generationsledelse, baserer sig på undersøgelser, som er metodemæssigt problematiske. Og det gør dem uheldige at anbefale – og at følge.
Generationsledelsens problemer førte til, at mere end 100 topforskere for få år siden underskrev et åbent brev, hvor de opfordrer ledere, rådgivere og medarbejdere til at stoppe med at bruge generationsbegreberne. Den opfordring følger vi i LEAD og tilbyder derfor alternativer til generationsledelse, som er bedre videnskabeligt underbygget. De alternativer er der heldigvis mange af i ledelsesforskningen og -litteraturen.