Målet med en implementeringsproces er at ændre adfærd, og kulturen er det, der bestemmer den normale adfærd i organisationen. Det siges ofte, at kultur spiser strategi til morgenmad. Men det gør den kun, hvis strategien ikke netop er baseret på en grundig analyse af organisationskulturen. Analysen er dermed til for at sikre, at man som organisation er på forkant med de kulturelle faktorer, som kan begrænse udbyttet af implementeringsprocessen. 

Vi ved fra forskningen i feltet, at når der skal implementeres forandringer i en organisation, så sker det ofte, at tiltagene fejler, og at dette alleroftest skyldes kultur. Der kan være mange kulturelle elementer i organisationen, som ikke automatisk er kompatible med den forandring, der skal implementeres, og disse kulturelle elementer kan være svære at få øje på for organisationen selv. Derfor kan et eksternt blik på organisationen være særligt værdifuldt, når der skal identificeres mulige barrierer for implementeringen.

Analysens formål er først og fremmest at skabe en helhedsforståelse af kulturen i en organisation, hvor en given indsats skal implementeres. Kulturen kommer ofte til udtryk i forskellige antagelser, oplevelser, holdninger og narrativer, som er på spil både horisontalt og vertikalt. Ved at holde disse kulturelle elementer op imod de indsatser, som skal implementeres, bliver det muligt at identificere de elementer, som kan være en udfordring eller – i værste fald – en kæp i hjulet på implementeringsprocessen. Skal man f.eks. implementere et nyt IT-system i en organisation, som er blevet udsat for utallige nye IT-systemer i årenes løb, så kan det nye IT-system hurtigt blive genstand for en fortælling om, at det blot vil lede til yderligere besværligheder snarere end forenklinger. Et sådant narrativ er væsentligt at tage højde for, hvis implementeringen skal komme i mål.