Det giver god mening, at mange organisationer eksperimenterer med organisationsdesign i disse år. Verden er mere flygtig, usikker, kompleks og flertydig end den tidligere været. Fortidens forudsigelighed er skiftet ud med forandringer, der blandt andet skyldes ændringer i demografi, uddannelse og forventninger til arbejdslivet. Dertil kommer krig, klima og andre kriser, som påvirker alle sektorer.

Den høje grad af foranderlighed har ført til, at nye former for organisationsdesign har vundet indpas. Det klassiske bureaukratiske organisationsdesign med dets klare kommandoveje og klassiske silodannede ledelseshierarkier bliver i dag i stigende omfang suppleret med flere fleksible og mere flydende organisationsformer – organisationsformer, som er inspireret af humanokrati, teal, holakrati, celler og cirkler.

Som begrebet afslører, så handler organisationsdesign helt overordnet om at udtænke og designe den bedste og mest hensigtsmæssige måde, en organisation skal bygges op på. Et velfungerende organisationsdesign består af en organisationsstruktur, som definerer roller, ansvar og referencer, og de mest centrale arbejdsgange, som skal understøtte den ønskede adfærd og den fælles opgaveløsning. Nærmere bestemt refererer organisationsdesign til den måde, som organisationen deler arbejdsopgaver mellem medarbejderne og samtidig sikrer, at hver enkelt medarbejder, arbejdsgruppe, funktion og division er så tilstrækkeligt integreret på tværs af arbejde og opgave, at de bevæger sig hen mod samme overordnede mål.