Interviewteknikker

Rekruttering: Sådan sikrer du en vellykket jobsamtale

En jobsamtale har til formål at lade dig (som repræsentant for virksomheden) og kandidaten se hinanden an og bedømme, om I er et godt professionelt match. Som rekrutteringsansvarlig er det dit ansvar at sikre, at du lærer kandidaten så godt at kende som muligt under samtalen, så du kan træffe et informeret valg om, hvem der bliver jeres nye medarbejder.

Det er ekstremt vigtigt, at du som rekrutteringsansvarlig er velforberedt, når samtalen skal afholdes – både for kandidatens og din egen skyld. Det viser kandidaten, at virksomheden er professionel og respekterer den tid og det arbejde, kandidaten har investeret i at søge stillingen. Samtidig sikrer det, at du bedømmer alle kandidater ud fra et fælles, retfærdigt grundlag, og at du har en rettesnor at holde dig til, så du ikke taber tråden under samtalen.

I denne artikel vil vi udforske, hvordan du sikrer en vellykket jobsamtale. Vi vil gennemgå, hvad du skal forberede inden jobsamtalen, og hvilke forskellige typer spørgsmål du bør forberede til samtalen.

Vil du have de kompetencer, der skal til for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere?

På LEADs kursus i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i den offentlige sektor får du ledelsesmæssige kompetencer og værktøjer, der giver dig de bedste forudsætninger for at engagere og fastholde dygtige medarbejdere og opnå langsigtede gode løsninger.

Hos LEAD arbejder vi strategisk med begrebet “Den attraktive arbejdsplads”, hvor organisationen som helhed er afgørende for, om I lykkes med at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere. Vi hjælper dig med at analysere din egen organisation og finde de indsatsområder, som du bør optimere.

På kurset har vi samlet en række eksperter indenfor offentlig ledelse og rekruttering til at gentænke den måde, vi som organisation og ledere ser på og arbejder strategisk målrettet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i et langsigtet, bæredygtigt perspektiv. Du får inspiration og konkrete redskaber til at gentænke og forbedre jeres praksis for rekruttering og fastholdelse af de rigtige medarbejdere. Og du får muligheden for at stille skarpt på egen praksis og få ny inspiration til mulige løsninger.

Læs mere om LEADs kursus i rekruttering og fastholdelse

Det skal du forberede inden jobsamtalen

Før kandidaten ankommer til samtalen, er det vigtigt, at du er klar til at tage imod dem. Der er derfor nogle ting, du skal forberede, før samtalen går i gang:

  • Skriv dine spørgsmål ned: Spørgsmålene er et af de vigtigste elementer, når det kommer til at afholde en jobsamtale. Vi anbefaler altid, at du skriver spørgsmålene ned, så du ikke skal finde på dem under samtalen. På den måde sikrer du, at du bedømmer alle kandidater ud fra et fælles grundlag. Senere i artiklen vil vi gennemgå konkrete eksempler på spørgsmål, der er gode at stille til jobsamtalen.
  • Gør lokalet klar: Det er vigtigt, at lokalet, hvor samtalen skal afholdes, er klar til brug, når kandidaten ankommer. Sørg også for at have drikkevarer klar – f.eks. vand, danskvand, te og kaffe – som du kan tilbyde kandidaten.
  • Genopfrisk kandidatens CV og ansøgning: Print gerne kandidatens CV og ansøgning ud og læs dem igennem en ekstra gang inden samtalen. Er der noget, du godt kunne tænke dig at høre mere om, kan du med fordel markere disse informationer i dokumenterne, så du nemt kan finde dem under samtalen.
  • Husk notesbogen: Når samtalen er overstået, kan det være svært at huske præcis, hvad der gjorde indtryk på dig, og hvad kandidaten svarede til visse spørgsmål. Det er derfor en god idé at tage noter under samtalen, som du kan læse igennem igen, når alle samtaler er overstået, og det er tid til at træffe en beslutning.

Når alt dette er forberedt, bør du være godt rustet til at tage imod dine udvalgte kandidater. Lad os derfor gennemgå forskellige typer spørgsmål, du bør stille til jobsamtalen, så du kan lære kandidaterne bedre at kende og bedømme, om de er et godt match til både jobbet og arbejdspladsen.

Spørgsmål til jobsamtalen: Adfærdsbaserede, kompetencebaserede og hypotetiske spørgsmål

Jobsamtalen er den del af rekrutteringsprocessen, der giver dig bedst mulighed for at lære kandidaten bedre at kende. Du har måske allerede haft en kort telefon- eller videosamtale med vedkommende forinden, men det er først til den fysiske jobsamtale, du virkelig har mulighed for at se, om kandidaten er et godt match til virksomheden.

En god måde at lære hver kandidat bedre at kende er at stille en blanding af forskellige typer spørgsmål til samtalen. Her kan du med fordel inkludere spørgsmål fra disse tre kategorier:

  1. Adfærdsbaserede spørgsmål
  2. Kompetencebaserede spørgsmål
  3. Hypotetiske spørgsmål

Der er ikke nødvendigvis rigtige og forkerte svar til disse spørgsmål. De fleste af disse spørgsmål lader blot kandidaten beskrive deres adfærd, arbejdsmetoder og tankegang med egne ord. Det giver dig mulighed for at lære meget om, hvem kandidaten er, og hvordan vedkommende ville passe ind i jeres arbejdskultur.

1. Adfærdsbaserede spørgsmål

Adfærdsbaserede spørgsmål er baseret på situationer, som kandidaten har været i før. Spørgsmålene lader kandidaten fortælle, hvad vedkommende valgte at gøre i en bestemt situation og hvorfor.

Vær dog opmærksom på, at disse spørgsmål fokuserer på tidligere adfærd, og at kandidaten måske ville agere anderledes, hvis vedkommende befandt sig i en lignende situation nu. Vil du vide mere om dette, kan du altid stille uddybende spørgsmål.

Her får du nogle eksempler på adfærdsbaserede spørgsmål:

  • Lad os tale om et mål, du har opnået i dit arbejdsliv. Hvad gjorde du for at nå det?
  • Fortæl om et tidspunkt i dit nuværende job, hvor der opstod uenighed mellem dig og en kollega. Hvordan håndterede du situationen?
  • Når du arbejder sammen med andre i en gruppe, hvad gør du så for at sikre, at samarbejdet går godt?
  • Hvordan håndterer du stramme deadlines?
  • Fortæl mig om en situation, som du ville håndtere anderledes nu.

2. Kompetencebaserede spørgsmål

Kompetencebaserede spørgsmål giver dig bedre kendskab til kandidatens færdigheder, viden og ekspertise. Kandidatens svar til disse spørgsmål bør bekræfte og uddybe de kompetencer, vedkommende har skrevet på sit CV. Samtidig giver det dig en bedre forståelse af, hvordan kandidatens kompetencer matcher dem, I har listet i  stillingsopslaget.

Her får du nogle eksempler på kompetencebaserede spørgsmål:

  • Beskriv din arbejdsproces trin for trin.
  • Hvilke værktøjer foretrækker du at benytte i dit arbejde – og hvorfor?
  • Hvordan leder du dit team?
  • Hvilke udfordringer møder du typisk i dit nuværende arbejde, og hvordan løser du dem?

3. Hypotetiske spørgsmål

Hypotetiske spørgsmål minder om adfærdsbaserede spørgsmål. Forskellen er, at hypotetiske spørgsmål handler om hypotetiske situationer, som kandidaten ikke nødvendigvis har befundet sig i før, og hvordan vedkommende ville løse dem. Denne type spørgsmål kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse af kandidatens arbejdsetik og generelle attitude.

Når du stiller hypotetiske spørgsmål, er det en god idé at basere dem på situationer, udfordringer og dilemmaer, der typisk opstår i stillingen.

Her får du nogle eksempler på hypotetiske spørgsmål:

  • Hvordan ville du håndtere en konflikt med en anden medarbejder?
  • Hvad ville du gøre, hvis du opdagede, at du ikke var i stand til at nå en deadline for et projekt, du arbejder på?
  • Du er halvvejs igennem et projekt, og du har lige opdaget, at du har lavet en stor fejl, som kommer til at påvirke projektet. Hvad gør du?
  • Hvad ville du gøre, hvis du så en kollega gøre noget, der potentielt kunne være farligt?

Læs mere om LEADs kursus i rekruttering og fastholdelse

Vil du klædes endnu bedre på til at rekruttere, engagere og fastholde dygtige medarbejdere?

På LEADs kursus i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i den offentlige sektor får du fyldt værktøjskassen op med konkrete redskaber til at arbejde strategisk og målrettet med at skabe en attraktiv arbejdsplads, tiltrække kvalificerede kandidater samt engagere og fastholde dygtige medarbejdere.

Mere fra samme kategori

Skal vi tage en uforpligtende dialog?

Vi kan hjælpe med alle former for ledelsesudvikling, om det er skræddersyede udviklingsforløb, kurser, uddannelse, workshops, foredrag eller noget helt sjette. 

Bliv ringet op af en rådgiver

Bliv ringet op af en rådgiver

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du skal blot udfylde formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Event tilmelding

tekst

DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS 2024

Forskningsbaseret konference

Deltag den

19. februar 2025 i Aarhus

Vær blandt de første til at få indsigter fra bogen: “Hjælp, vi mangler kolleger! Sådan skaber du den attraktive arbejdsplads”, som udkommer den 4. februar 2025

På konferencen får du svar på to centrale spørgsmål: 

  • Hvordan kan I blive en arbejdsplads, der tiltrækker og tilknytter de rette medarbejdere?
  • Hvordan kan I nytænke arbejdspladsen og enten styrke jeres arbejdsstyrke eller reducere behovet for arbejdskraft?