E-bog: Strategihuset – sæt retning med vision, mission, strategier og værdier

Af Christian Nyvang Qvick

Hvad handler bogen om?

Bogen besvarer et helt centralt spørgsmål: Hvordan bliver de fire kernebegreber, mission, vision, strategier og værdier, til tydelige navigationsredskaber for din organisation – i stedet for at ende som luftige ord på kaffekopper og hjemmesider?

I bogen får de fire begreber en guldvask, så det bliver helt tydeligt for dig, hvad de hver især betyder.

Du bliver også præsenteret for strategihuset, som er en simpel model, der hjælper dig til at arbejde sammenhængende med mission, vision, strategier og værdier.

Du får viden om, hvordan du som leder formulerer og kommunikerer mission og vision, så begge dele kan tilføre mening og sætte retning for, hvad du og dine ansatte i fællesskab skal lykkes med.

Du får også indblik i, hvordan du kan udvikle og forankre et værdigrundlag, der kan fremme en ønsket adfærd. Ligesom du får præsenteret værktøjer, som hjælper dig med at bringe strategier fra papir til praksis.

Bogen bygger på solid forskning, er skrevet i et personligt og lettilgængeligt sprog og er fyldt med virkelighedsnære cases.

Den rummer også flere praksisnære værktøjer, der er lige til at pille ud og bruge – for eksempel koncepter til facilitering af visionsprocesser, udvikling af værdigrundlag eller implementering af strategier.

Kort sagt – bogen er en guide i strategisk organisationsudvikling og den henvender sig særligt til dig, som er leder, underviser på en lederuddannelse eller konsulent, som arbejder med ledelses- og organisationsudvikling.

Hent 1. kapitel af "Er der nogen hjemme i strategihuset?"

Udfyld formularen nedenfor og få tilsendt kapitel 1, så du kan få en smagsprøve på bogens indhold.

Køb hele bogen her og bliv endnu klogere på, hvordan du kan arbejde sammenhængende med at udvikle og sætte strøm til din organisations mission, vision, strategier og værdier

Hvad er mission, vision, værdier og strategier konkret udtryk for?

Missionen er udtryk for din organisations eksistensberettigelse. Fokus er kort sagt på den værdi din organisation er sat i verden for at skabe.´

Visionen peger fremad og handler om den fremtid, der er inden for synsvidde, men fortsat er uden for rækkevidde. Så visionen drejer sig om, hvad I særligt er optaget af at lykkes med de kommende år.

Værdierne er de vejledende overbevisninger, der skal guide ansattes adfærd. Værdierne bliver altså de rettesnore, som gør det tydeligt, hvilken adfærd der er inden for og uden for den organisatoriske spillebane.

Til sidst er der strategierne. De er udtryk for de indsatser, som I prioriterer tid og ressourcer til, for at flytte jer fra der, hvor I står nu, til der, hvor I ønsker at være i fremtiden. Metaforisk bliver strategierne altså broen, der forbinder nutidssituationen med den ønskede fremtidssituation.

Opsummerende handler missionen om det I skal. Visionen handler om det I vil. Værdierne om det I efterlever. Og strategierne om det I prioriterer.

De fire begreber har dermed hver deres HV-fokus.

For missionen er fokus på hvorfor: Hvorfor eksisterer I?

Visionen fokuserer på hvorhen: Hvorhen vil I?

Værdierne kredser om hvad: Hvad skal være styrende for måden I agerer på?

Og endelig har strategierne fokus på hvordan: Hvordan vil I konkret realisere visionen?

Skal vi tage en uforpligtende dialog?

Vi kan hjælpe med alle former for ledelsesudvikling, om det er skræddersyede udviklingsforløb, kurser, uddannelse, workshops, foredrag eller noget helt sjette. 

Bliv ringet op af en rådgiver

Bliv ringet op af en rådgiver

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du skal blot udfylde formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Event tilmelding

tekst