Når en medarbejder bliver langtidssygemeldt, kan det skyldes en lang række årsager. I nogle tilfælde kan årsagen til langtidssygemeldingen findes i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Hvis du som leder får mistanke – eller direkte besked – om, at din organisations arbejdsmiljø er skyld i en medarbejders langtidssygemelding, så ved du, at der er noget at arbejde med.
I denne artikel vil vi oplyse om de regler, der findes for langtidssygemeldinger og give dig, der ønsker at vide mere om langtidssygemeldinger, den relevante information.
Oplever du som leder konkrete problemer med medarbejdere, der mangler arbejdsglæde, er langtidssygemeldt eller ikke trives? Arbejdsmiljøet er en ekstremt vigtig faktor for god performance og realisering af organisationens strategiske ambitioner. Derfor bør enhver organisation have klare retningslinjer og tiltag for at styrke medarbejdernes fysiske og psykologiske tryghed, øge arbejdsglæden og den generelle trivsel. Det inkluderer også fokus på eksempelvis god stresshåndtering og at kunne håndtere interne konflikter på en professionel og fair måde.
I LEAD er vi eksperter i ledelse og organisationsudvikling, der skaber arbejdsglæde og bæredygtige resultater. Vi tilbyder erhvervspsykologiske ydelser indenfor analyse og håndtering af stress, konflikter og andre arbejdsmiljøudfordringer. Læs mere nedenfor.
Vil du klædes endnu bedre på til at forebygge langtidssygemeldinger på arbejdspladsen?
På uddannelsen “Ledelse af psykisk arbejdsmiljø og trivsel” giver vi dig indsigt og metoder til at skabe et bedre arbejdsmiljø for dine medarbejdere.
Uddannelsen er især relevant, hvis I har udfordringer med højt sygefravær, høj medarbejderomsætning eller udbredt stress blandt medarbejderne.
Læs mere om vores forskningsbaserede uddannelse
Årsager og konsekvenser ved langtidssygemeldinger
Langtidssygemelding kan være en udfordring både for den sygemeldte og for arbejdspladsen. I alt 36,2 % af danskerne har, ifølge SSTs rapport Den Nationale Sundhedsprofil 2021, én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer. Det er altså en faktor, man som organisation skal være bevidst om samt have en handleplan for, hvordan man håndterer.
Årsagerne til langtidssygemelding kan være mange og forskellige. Det kan skyldes både fysiske og psykiske årsager såsom stress, depression, en kronisk sygdom eller en skade. Det kan også skyldes arbejdsrelaterede faktorer, som en dårlig arbejdskultur, højt arbejdspres eller mobning på arbejdspladsen.
Konsekvenserne af langtidssygemelding kan være store for både medarbejderen og arbejdspladsen. Den sygemeldte kan opleve en forringet livskvalitet, økonomisk usikkerhed, tab af sociale relationer og en øget risiko for isolation og depression. På arbejdspladsen kan langtidssygemelding føre til produktionsnedgang og økonomiske tab samt tab af vigtige medarbejdere og kompetencer.
Det er vigtigt, at arbejdspladsen tager langtidssygemelding alvorligt og tager ansvaret for at håndtere det på en konstruktiv måde. Det kan for eksempel være ved at tilbyde støtte og hjælp til medarbejderen under sygdomsperioden og tage hensyn til den sygemeldtes behov for at komme sig og få den nødvendige behandling. Det er også essentielt at tage initiativ til en dialog med medarbejderen omkring tilbagevenden til arbejdspladsen – f.eks. ved at tilbyde rolig opstart og fleksible arbejdsforhold, så den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet på en sund måde.
Derudover er det essentielt for en organisation at have et generelt fokus på forebyggelse af langtidssygemeldinger, for eksempel ved at sikre en sund arbejdspladskultur og et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og har mulighed for at få støtte og hjælp ved eventuelle udfordringer på arbejdspladsen. At fremme en høj psykologisk tryghed på arbejdspladsen skaber både højere performance og bedre trivsel blandt medarbejderne. Det er altså en god investering for en organisation at arbejde for at fremme det psykiske arbejdsmiljø. Det kan du læse mere om i vores artikel Derfor er psykologisk tryghed vejen til udvikling, effektivitet og resultater på bundlinjen.
Regler for langtidssygemelding: Spørgsmål og svar
Hvilke regler findes der, når en medarbejder er sygemeldt? Langtidssygemelding kan være en udfordring for både den sygemeldte medarbejder og arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at kende reglerne for håndtering af langtidssygemeldinger, så man undgår misforståelser og konflikter – og eventuelt at forværre medarbejderens situation og sygdomsperiode. Herunder besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om reglerne for langtidssygemelding.
Hvornår er det en langtidssygemelding?
En langtidssygemelding er defineret som en sygemelding, der varer mere end 30 dage. Det betyder, at en medarbejder, der er fraværende på grund af sygdom i mere end de 30 dage, betragtes som langtidssygemeldt.
Hvor lang tid kan man være langtidssygemeldt?
En offentligt ansat kan i princippet være sygemeldt så længe, at der er lægelig dokumentation for det. Privatansatte under funktionærloven eller lignende forhold kan være underlagt 120-dagesreglen. De kan dermed blive opsagt med forkortet varsel, når de har haft 120 sygedage gennem de seneste 12 måneder.
Hvad har medarbejderen pligt til at gøre under en langtidssygemelding?
En sygemeldt medarbejder har ikke pligt til at fortælle arbejdsgiveren, hvad vedkommende fejler. Heller ikke, hvis medarbejderen er sygemeldt i længere tid. Medarbejderen er dog forpligtet til at reagere, hvis arbejdsgiveren beder om dokumentation for sygdommen. Dokumentationen kan bestå af en tro- og loveerklæring, en varighedserklæring, en friattest eller en mulighedserklæring. Du kan læse mere om, hvad der adskiller dokumentationerne længere nede på siden.
Langtidssygemelding: Hvad må arbejdsgiver?
Hvad må arbejdsgiver spørge en sygemeldt medarbejder om?
Arbejdsgiveren har ret til at spørge en sygemeldt medarbejder om følgende:
- Hvornår medarbejderen forventer at være tilbage på arbejde
- Hvilke arbejdsopgaver medarbejderen vil kunne udføre, når han/hun er tilbage på arbejde
Derudover har arbejdsgiver ret til at se dokumentation medarbejderens sygdom. Husk at det er dig som arbejdsgiver, der skal anmode om dokumentationen. Før dette har medarbejderen ikke pligt til at fremskaffe den.
Dokumentation på langtidssygemelding kan være:
Tro og love-erklæring
Dette er medarbejderens egen underskrift på, at personens fravær skyldes sygdom. Det er arbejdsgiver, der skal give medarbejderen en blanket, der skal underskrives.
Friattest
En friattest er lægens underskrift på, at medarbejderens fravær skyldes sygdom. Dette blev tidligere kaldt en lægeerklæring.
Varighedsattest
En varighedsattest er en udvidet lægeerklæring. Her oplyser lægen, hvor længe sygdomsforløbet forventes at vare. En varighedsattest kan først kræves, når medarbejderen er funktionær og har været syg i mere end 14 dage
Mulighedserklæring
En mulighedserklæring har til hensigt at få medarbejderen tilbage i arbejde så hurtigt som muligt, og at dokumentere medarbejderens sygdom. Den består derfor af to dele.
Den første del skal udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab. Den beskriver funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle initiativer, der kan gøre, at medarbejderen kan udføre sit arbejde helt eller delvist.
Den anden del skal udfyldes af medarbejderens læge, som vurderer, om de beskrevet forhold er lægeligt forsvarlige.
Hvad må arbejdsgiver ikke spørge om i forbindelse med sygdom hos en medarbejder?
Arbejdsgiveren har ikke ret til at bede medarbejderen om oplysninger om diagnoser eller andre detaljer om sygdommen, da det er underlagt fortrolighed og personlige oplysninger. Medarbejderen må gerne, af sig selv, fortælle om, hvad vedkommende fejler.
Hvornår må arbejdsgiver afskedige en sygemeldt medarbejder?
Er medarbejderen privatansat underlagt 120-dagereglen, kan personen afskediges efter 120 sygedage gennem maksimalt 12 måneder.
Vil du være dygtigere til, at:
- Kortlægge jeres egen situation og indsatsområder for forbedre arbejdsmiljø og trivsel
- Arbejde strategisk med organisationskultur
- Opbygge en læringskultur
- Skabe et growth mindset hos dine medarbejdere
- Forebygge stress og mistrivsel
- Håndtere stress og mistrivsel
- Lede udviklingen af en attraktiv arbejdsplads med lavt sygefravær og lav medarbejderomsætning
- Skabe bedre performance i dit ansvarsområde
Så udfyld formularen nedenfor og modtag vores beskrivelse af den forskningsbaserede uddannelse, som giver dig de mest effektfulde værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på din arbejdsplads.
