En stigende polarisering i samfundet betyder, at vi som mennesker og kollegaer bevæger os væk fra hinanden. Polariseringen har omfattende konsekvenser for både samfundet som helhed og vores arbejdspladser. I de kommende år bliver vores evne til at håndtere relationer og nærme os hinanden af afgørende vigtighed. For at nå hinanden skal vi bevæge os ind i det følelsesmæssige ubehag. Og blive der.
I en gymnastiksal sidder ti ældre mennesker i en halvcirkel. Nogle af dem i kørestol, andre sidder på stole, alle med skønne rynker og en masse livserfaring. Bag dem står ti unge mennesker i en halvcirkel. Nogle af dem med farvet hår og piercinger, andre er mindre iøjnefaldende.
En stemme spørger: ”Hvor mange her har i deres liv skrevet et kærlighedsbrev i hånden til en anden?” Spørgsmålet skaber smil. Næsten alle de ældre rækker hånden op, og det samme gør en enkelt af de unge. Stemmen spørger så: ”Hvor mange her skriver mindst ét brev i hånden om året?” Lidt færre af de ældre rækker hånden op – sammen med et par af de unge. Til sidst spørger stemmen: ”Hvor mange her har aldrig skrevet et brev til et andet menneske i hånden?” En enkelt af de unge rækker hånden op.
Gymnastiksalen er fra en kunstudstilling på museet KINDL i Berlin. Udstillingen handler om teknologier og menneskelige oplevelser. Kunstværket afspejler, hvordan vi som mennesker historisk set har skabt kontakt til hinanden. Og hvordan disse kontaktformer på kort tid har ændret sig radikalt.
Kløfter mellem køn, kultur og generationer
Teknologiens udvikling har omkalfatret vores kommunikation og samvær. Sociale medier og avancerede teknologier har bragt verden tættere sammen, men samtidig skabt en digital verden, der isolerer os fra hinanden. Denne adskillelse, dette ‘os mod dem’-narrativ, der opstår, skaber kløfter og en manglende forståelse mellem mennesker.
På arbejdspladserne ser vi det tydeligt. Kløfter mellem køn, generationer og kulturelle grupperinger, hvor misforståelser og mangel på anerkendelse skaber spændinger. Disse grupper af mennesker har svært ved at forstå og lytte til hinanden. Med et begreb fra psykologien er vi blevet dårligere til at mentalisere, altså til at forstå andre mennesker. Ikke kun ud fra deres ydre handlinger, men også ud fra deres indre behov, følelser og intentioner. Det har skabt en manglende konfliktkompetence, hvor vi undgår konfrontationer og vanskelige samtaler – men i stedet trækker os fra relationen.
Tendensen har konsekvenser. I Danmark står vi over for en kæmpe udfordring på arbejdsmarkedet med at finde de fornødne mennesker og kompetencer til essentielle, samfundsbærende funktioner. Det kræver en udvidelse af kompetenceforståelsen og en højere grad af inklusion. Det danske arbejdsmarked bliver i disse år mere mangfoldigt. Der kommer flere kvindelige ledere, og arbejdsfrekvensen for danskere af anden etnisk herkomst eller handikappede stiger. Vi henter arbejdskraft fra udlandet til sektorer, hvor vi ikke selv kan møde efterspørgslen. Vores friske ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Og LGBTQI+-kollegaer skjuler ikke i samme grad som før deres seksuelle orientering.
Men samtidig med disse fremskridt må vi konstatere, at vores arbejdsmarkeds styrke afhænger af, i hvor grad vi evner at inkludere, integrere og anvende forskellige erfaringer, perspektiver, baggrunde og færdigheder i arbejdsmarkedets fællesskab. At åbne for dialog og forståelse – også om de svære emner som diskrimination og forskelsbehandling på arbejdspladsen – er nemlig nødvendigt for at skabe et inkluderende miljø for den mere mangfoldige arbejdsstyrke, vi nu har. Og her lades der noget tilbage at ønske.
Genskab kontakten
For at skabe tilstrækkeligt inkluderende arbejdspladser – og samfund mere generelt – er én færdighed essentiel at opøve. Det er evnen til at rumme en vis mængde ubehag. Også når ubehaget opstår i relationen til andre.
Fra psykologien ved man, at mennesker har to grundlæggende behov: at være del af en gruppe og at udmærke sig i den gruppe. Evolutionært set er behovene vigtige. De sikrer, at vi tilpasser os flokken, og at vi har en vigtig funktion i flokken. Når vi føler os afviste, kritiserede eller misforståede af mennesker, som er anderledes end os, så trues vi på disse behov. Det vækker angst og ubehag og aktiverer vores trusselsystem, så vi reagerer intuitivt for at beskytte os selv. Den følelse opstår også i dag på arbejdspladsen.
Når vi interagerer med kolleger, som vi ikke forstår, så bliver vi nødt til at håndtere denne følelse af ubehag. Men at vove sig ud i det ukendte og skabe ændringer kræver relationelt mod. Det er en bevægelse imod større følelsesmæssig modenhed, hvor man gør sig sårbar, deler bekymring og tvivl, men også står tydeligt frem med holdninger, nye ideer og særegne synspunkter. At være opmærksom på vores kommunikation, og hvordan vi møder hinanden med både empati og tydelighed, er afgørende for at skabe en mere inkluderende og respektfuld arbejdskultur. Vi skal nok ikke tilbage til at skrive kærlighedsbreve til hinanden i hånden. Men vi skal række hånden ud til vores kolleger og medmennesker i overført betydning. Det betyder at gå ind i det ubehag, der eksisterer i, at vi i bund og grund ikke forstår hinanden.
Man kan begynde i det små med at spise frokost med nye kollegaer, sørge for at alle bliver hørt til møder, tage en kop kaffe med den kollega, man oftest er uenig med, og få feedback fra ’de andre’ til et projekt, MAN arbejder på. Til større forandringer kan man få professionel hjælp til at skabe fælles forståelse og opbygge den psykologiske tryghed, der skal til på en moderne og mangfoldig arbejdsplads.
Ønsker du inspiration?
Så er vores ydelser inden for trivsel, kultur og samfund måske noget for dig. Her handler det om at skabe et sundt, støttende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medlemmer føler sig værdsatte og motiverede.
