God procesfacilitering kan være afgørende for succesen af ethvert projekt eller enhver forandring i en organisation. Ønsker du at være en god facilitator, er det vigtigt, at du evner at skabe en åben og tryg atmosfære, hvor deltagerne kan arbejde effektivt sammen for at nå det/de fælles mål.
At mestre god og effektiv facilitering af processer er en vigtig kompetence, der kan hjælpe organisationen og dens projekter med at opnå succes med de opstillede mål. Traditionelt set har facilitering ikke fået så meget anerkendelse, men det har vist sig som en effektiv og givende metode til udvikling af interne eller eksterne processer i en virksomhed. Det kræver dog en bestemt teknik og menneskelige forståelse at facilitere i praksis. I denne artikel gennemgår vi facilitering som begreb og proces – og så giver vi dig helt konkrete redskaber til at skabe succesfuld facilitering.
Hvad er facilitering og hvad betyder det?
De fleste har prøvet at være en del af et projekt, hvor enten du selv eller andre har haft følelsen af, at der ikke var styr på hverken retning eller resultat af den proces, I skulle igennem. Det har højst sandsynlig skyldes, at der manglede en facilitator.
Som ord stammer facilitering fra det latinske ”facilis”, der betyder ”let at gøre”. En facilitators rolle er at være igangsætter på en proces, der leder til et givent mål, uden selv at være en aktiv del af den.
Facilitering kan anvendes til en bred vifte af formål, herunder brainstorming, beslutningstagning, problemløsning og evaluering af resultater. Den centrale idé bag facilitering er at hjælpe en organisation eller en gruppe med at nå deres mål mere effektivt, og med større engagement og samarbejde, end de ville have opnået uden en facilitator.
Hvordan faciliterer man?
Facilitering er en proces, hvor en facilitator hjælper en gruppe med at nå deres mål ved at lette og styre deres interaktioner og dialog. En facilitator er en neutral tredjepart, der ikke deltager i indholdet af mødet eller processen, men i stedet fokuserer på at skabe en åben og tryg atmosfære for deltagerne, hvor de kan dele deres ideer og synspunkter frit og konstruktivt. Facilitatoren bruger en række teknikker og færdigheder til at styre processen, herunder at skabe en klar dagsorden, opbygge tillid med deltagerne, håndtere eventuelle konflikter og modstand samt sikre, at alle deltagerne får mulighed for at bidrage og blive hørt.
Hvad er en god facilitator?
At være en god facilitator kræver en række færdigheder. En dygtig facilitator kan hjælpe med at styre processer, kommunikere klart, sikre at deltagerne føler sig hørt og engageret samt håndtere eventuelle konflikter og modstand på en effektiv måde. Facilitatoren kan også hjælpe med at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejderne og sikre, at processen følger tidsplanen og når de ønskede resultater.
TIP! Læs vores artikel, De tre domæner i kommunikation, og bliv klogere på domæneteorien og hvordan du bliver bedre til at se en uoverensstemmelser opstå, samt hvordan bremser dem, inden der opstår en konflikt.
Som facilitator er det din opgave at sætte scenen. Du skal danne rammerne og definere de værktøjer, som medarbejderne skal bruge for at løse den opgave, der bliver stillet i den konkrete situation. Den fornemmeste opgave for de rammer, du skaber for den givne opgave er, at medarbejderne kan fordybe sig og føle sig trygge, så de kan leverer deres bedste og træffer valg ud fra de mest optimale forhold. I virkeligheden er du som facilitator en procesleder, der tager ansvaret for den proces, som dine medarbejdere eller din gruppe skal igennem for at nå frem til målet.
Vil du klædes endnu bedre på til at lede processer?
På LEADs forskningsbaserede proceskonsulentuddannelsen giver vi dig metoderne til at designe, facilitere og lede strategiske udviklingsprocessor og forandringer for at skabe den effekt, i har brug for.
Dette er en uddannelse for dig, der arbejder med udvikling, processer og ledelse af forandringer.
Læs mere om proceskonsulentuddannelsen her
Facilitering i praksis: Procesværktøjer
I praksis kræver facilitering en række færdigheder og teknikker for at sikre, at processen forløber effektivt og de ønskede resultater bliver nået.
Her kommer nogle eksempler på procesværktøjer, som du kan bruge til at styre processen i dit arbejde som facilitator:
- Dagsorden: En klar og struktureret dagsorden er afgørende for en effektiv facilitering. Dagsordenen skal indeholde mål, emner, tidsplan og deltagerroller.
- Introduktion: En velkomst og introduktion til processen og dig som facilitator kan hjælpe med at opbygge tillid og skabe en åben atmosfære. Det kan også være nyttigt at lave en rundkredsøvelse, hvor deltagerne præsenterer sig selv og deres forventninger til processen.
- Brainstorming: Brainstorming er en teknik, der kan bruges til at generere mange ideer og løsninger på en kort periode. Deltagerne opfordres til at komme med så mange ideer som muligt, og deres bidrag noteres på et whiteboard eller en flipover.
- Grafik og visualiseringer: Illustrationer, plancher, tegninger, billeder eller anden grafik er et effektivt procesværktøj, der kan være rigtig godt til at understøtte en pointe, en forklaring eller andet. Om ikke andet bringer det liv til mødet og projektet.
- Beslutningsproces: Der er flere beslutningsteknikker, der kan anvendes. Herunder afstemning, konsensus og flertalsafgørelse. Det er vigtigt at sikre, at alle deltagerne har mulighed for at bidrage til beslutningsprocessen og at respektere deres synspunkter og meninger.
- Problemløsning: Problemløsning er en proces, der kan hjælpe med at identificere og – selvfølgelig – løse problemer. En god facilitator hjælper med at opdele problemet i mindre dele, identificerer årsager og kommer med mulige løsninger.
- Evaluering: Evaluering kan hjælpe med at identificere, hvad der fungerede godt og mindre godt i processen. Det kan være nyttigt at bruge spørgeskemaer, refleksion og feedback fra medarbejderne til at evaluere processen.
Verden bliver mere og mere digital. I et organisationsperspektiv manifesterer det sig blandt andet i flere og flere online møder, hvor kan være udfordrende at bibeholde deltagernes opmærksomhed og engagement. Derfor har vi udviklet disse 6 gode råd til virtuel facilitering, så du kan facilitere værdifulde længerevarende processer virtuelt og formå at holde meningsfulde, effektive og engagerende onlinemøder, selvom de er svære.
Læs også vores artikel Sådan skaber du forandring og udvikling med effekt, skrevet til dig, der arbejder med forandringsledelse, forandringsprocesser, udviklingsforløb eller generel udvikling af organisationer.
I dag forventes det, at du som leder, proces- eller udviklingskonsulent formår at facilitere forandringsprocesser m.m. på en effektiv, givende og succesrig facon. Derfor har vi i LEAD udviklet Femfaktormodellen: Et redskab til lederen og udviklingskonsulenten, baseret på de arbejdsprincipper og byggesten, som kendetegner de forandringer, der lykkes i dag – tilsat viden fra den nyeste forskning i vellykket implementering, forandringsledelse, proceskonsultation og organisatorisk læring. Du kan læse meget mere om Femfaktormodellen og hvordan du bruger den, her.
Vil du blive dygtigere til, at:
- Afklare organisationens reelle problemstillinger
- Skabe et design der matcher den unikke problemstilling
- Aflæse et rum og facilitere effektivt
- Formidle de rigtige budskaber, som skaber engagement og følgeskab
- Stå mere sikkert i rollen som procesleder
- Integrere top-down og buttom-up processer
- Designe og gennemføre engagerende og varierende arbejdsformer
- Forøge hastighed ved at bruge adfærdsdesign
- Udvikle og implementere agilt – så der kan tilpasses, når situationen ændrer sig.
Så udfyld formularen nedenfor og modtag vores beskrivelse af den forskningsbaserede proceskonsulentuddannelse, som giver dig de mest effektfulde værktøjer til procesledelse i praksis.