Af Katrine Bastian Meiner
Flere restriktioner, forlængelse og frustration. Coronavirussen har ændret vores hverdag og arbejdsliv fundamentalt. I både privatlivet og på arbejdspladserne er coronatrætheden efterhånden udbredt.
Hvor nogle studier tyder på, at der i foråret 2020 på arbejdspladserne var mindre stress og højere engagement på grund af den helt særlige situation der opstod med nedlukningen d. 11. marts, ser man nu et andet billede, der peger på at trivslen påvirkes negativt. Pandemien og dens mange konsekvenser har nu bevæget sig til at blive en længerevarende og indgribende forandringsproces, der netop påvirker både trivsel og opgaveløsning hos ledere og medarbejdere.
I denne artikel får du indblik i, hvad du skal være opmærksom på hos dine medarbejdere og gode råd til at støtte dem og styrke trivslen i denne tid.