Distribueret ledelse – Der er gode gevinster i at involvere medarbejdere i løsningen af ledelsesopgaverne, og derfor vinder distribueret ledelse frem, men kræver, at ansvaret er tydeligt, og opgaverne klart defineret.
Distribueret ledelse er udtryk for, at ledere inddrager medarbejdere i løsningen af ledelsesopgaver og er en tilgang, der vinder stadig mere frem. Et dansk forskningsprojekt fra sundhedsvæsenet har indikeret, at distribueret ledelse har en kobling til offentlige ydelsers kvalitet. Projektet viste, at sygehusafdelinger med en høj grad af distribueret ledelse klarede sig bedre i patienttilfredshedsundersøgelserne. Og det viste, at på afdelinger med en høj grad af distribueret ledelse oplevede medarbejderne en højere grad af innovation, forstået som deres mulighed for at bidrage til at generere, promovere og realisere ideer.
For personalelederne giver distribueret ledelse mulighed for at være tæt på praksis, uden selv at være dybt involveret i alle ledelsesmæssige beslutninger. Det giver altså mulighed for indblik og overblik på en og samme tid, ligesom lederen kan undgå at blive en beslutningsmæssig flaskehals. Dernæst er distribueret ledelse særlig relevant for ledere med store ledelsesspænd, hvor lederen med fordel kan overveje, hvordan vedkommende bruger sin tid klogest.
Fra et medarbejderperspektiv er distribueret ledelse også interessant. At involvere medarbejderne i at løse ledelsesopgaver kan give dem en variation i jobindholdet og mulighed for større ansvar. Dernæst kan det også udgøre en øvebane for ledertalenter, der ønsker at afprøve lederrollen uden at springe ud i et lederjob – fx ved at varetage funktioner som projektleder eller teamkoordinator.
Hvem indgår i distribuerede ledelsesopgaver?
Du kender dem sikkert allerede: De medarbejdere, der i tillæg til ”normale” arbejdsopgaver varetager mere eller mindre afgrænsede ledelsesfunktioner. Dem kan vi kalde for ’organisatoriske ressourcepersoner’. De har særlige opgaver, der betyder, at de kommer til at fungere ledende ved at udøve indflydelse på sidestillede kolleger uden at have formelt personaleansvar med dertilhørende ledelsesbeføjelser. Det drejer sig fx om vagtplanlæggeren, der har indflydelse på, hvornår kollegerne skal møde på arbejde. Eller den faglige vejleder, der har indflydelse på sine kollegers faglige tilgang til opgaveløsningen.
Når vi taler om ressourcepersoner, kan man skelne mellem dem i nøglefunktioner, der løser afgrænsede ledelsesopgaver, og dem, der udøver ledelse over for sidestillede kolleger på et mere generelt plan.
Vagtplanlæggere, faglige vejledere og kvalitetsansvarlige er eksempler på ressourcepersoner, der løser afgrænsede ledelsesopgaver. Teamkoordinatorer, projektledere og andre ressourcepersoner, der reelt fungerer som en gruppes arbejdsleder, er eksempler på ressourcepersoner, der udøver ledelse på et mere generelt plan.
