Ambitiøs specialistuddannelse tilknytter og tiltrækker medarbejdere i EWII

Af Astrid Klit-Lindblad, chefkonsulent i LEAD & Kirstine Møller Nielsen, projektkonsulent i LEAD
Model_Holistisk udvikling

Udviklingen inden for energibranchen er tiltagende og derfor stiger efterspørgslen på dygtige specialister. Energiselskabet EWII i Trekantområdet har taget konsekvensen og udviklet et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb til deres specialiserede medarbejdere. Målet er at udvikle fagligheden hos egne specialister i et levende og attraktivt talentmiljø – til gavn for både specialisterne selv og EWII som organisation.

”Vi skal sørge for, at vi har faglige kompetencer til at løse vores opgave”

Sådan lyder det fra Senior HR-projektleder Birthe Helbo Mortensen på spørgsmålet om, hvorfor de i energiselskabet EWII har lanceret en uddannelse specifikt for deres specialister. I forvejen havde EWII uddannelsesforløb til blandt andet ledere og projektledere.  Mens ledere har en vigtig rolle i forhold til at sætte retning og rammer, er det ofte de specialiserede eksperter, der udgør rygraden i fagligheden, innovationen og operativ ekspertise. Derfor er det lige så vigtigt at udvikle sine specialister som sine ledere.

”Vi har attraktive karriereudviklingsmuligheder i EWII for både dem der vil gå ledervejen, specialistvejen og projektledervejen og samtidig med dette har vi i vores EWII Akademi kursustilbud som kan benyttes af alle medarbejdere,"

fortæller HR direktør Marianne Quistgaard Iversen. For at lave et konkret tilbud til specialisterne udviklede EWII i 2023 i samarbejde med konsulentvirksomheden LEAD en målrettet specialistindsats, der omfatter en uddannelse udelukkende for specialiserede medarbejdere samtidig med andre initiativer i forhold til at øge forståelsen for rollen. Indsatsen har fungeret som en katalysator for at skabe mere attraktive karriereveje for specialisterne og har allerede haft stor betydning for organisationen, da specialisterne begynder at sætte deres kompetencer endnu mere i spil end tidligere.  

Et holistisk uddannelsesforløb

Specialistuddannelsen startede i oktober 2023 og består af en vekselvirkning mellem tre læringsspor: Fysiske moduler og fællessamlinger, træningsbaner mellem modulerne og praksislæring i egen enhed gennem ”action learning”. Alle specialister på uddannelsen er udpeget af ledere til at deltage, ud fra hvilket speciale-område de skulle udvikle.

Uddannelsen har tre vigtige strategiske og udviklingsmæssige mål: 

1

Øget beslutningskraft blandt specialister

Specialister bliver ofte den oversete bro mellem teknik/drift og strategi. Et centralt mål med uddannelsen er at styrke specialisternes evne til at træde ind i det strategiske beslutningsrum med øget selvtillid og indsigt. Ved at forstå de strategiske spilleregler og tilegne sig værktøjer til at påvirke beslutninger inddrages der flere perspektiver i de vigtige beslutningsprocesser, hvilket på sigt bidrager til højere faglighed, øget effektivitet og innovation i organisationen.

2

Holistisk udvikling: Både udvikling af medarbejdere og virksomhed

For at sikre, at uddannelsen har gennemgående organisatorisk relevans, er det vigtigt at have et holistisk perspektiv på udvikling. Det betyder, at der er fokus på den personlige udvikling, den faglige udvikling og specialets udvikling på samme tid.

Den personlige udvikling har til formål at styrke individuelle mål for den enkelte, som for eksempel kommunikation eller samarbejdsfærdigheder. 

Den faglige udvikling skal løfte specialistens kompetencer inden for deres respektive fagområde, hvilket forbedrer den enkeltes professionelle tilgang til opgaver og åbner døre til nye faglige muligheder. 

Endelig har specialets udvikling til formål at skabe en professionalisering af specifikke faglige områder ved at opsætte klare mål og løfte fagligheden indenfor specialet. Dermed er specialistuddannelsen ikke blot en opgradering af individuelle færdigheder, men også strategisk investering i virksomhedens fremtid.

specialistudvikling, ambitiøs specialistuddannelse, model, holistisk udvikling, udvikling, holistisk

3

Samarbejde på tværs af organisationen

For at skabe en stærk, lærende organisation er det også et vigtigt mål i uddannelsen at opmuntre specialisterne til at danne netværk på tværs af afdelinger og funktioner. Dette tværfaglige samarbejde skaber grobund for videndeling, hvor specialister kan spejle sig i hinanden og udveksle indsigter, der styrker deres fælles kompetencer samtidig med at der sættes nye faglige standarder

Fra teoretisk indsigt til praktisk anvendelse

Effekten af forløbet

Specialistuddannelsen har ifølge Johannes Dalegaard Guldbæk, der er driftsdirektør TREFOR Infrastruktur som er en del af i EWII-koncernen, en markant indflydelse på flere områder af organisationen. Uddannelsen bidrager bl.a. til en organisatorisk modenhed, der danner fundamentet for at arbejde med at bringe specialisterne i spil på en meningsfuld måde. Nogle af de centrale effekter, som Johannes Dalegaard Guldbæk udpeger som særligt vellykkede, er:

Læringsmiljøer
Specialistuddannelsen danner grundlag for sunde læringsmiljøer med videndeling og innovation i fokus. Deltagerne udveksler idéer og erfaringer, hvilket fører til nye løsninger, indsigter og optimerede processer. Dette læringsmiljø understøtter en kultur, hvor viden flyder frit, og det bidrager til udviklingen af både individuelle og organisatoriske kompetencer.

Tværgående samarbejde  
Specialistuddannelsen styrker ligeledes det tværgående samarbejde i organisationen. Ved at øge kendskabet til andre specialister, afdelinger og arbejdsprocesser sparrer specialisterne på tværs af teams og deler ud af deres viden og erfaringer. Dette skaber en mere dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne ser mere udover egen afdelingen og bidrager til større organisatoriske mål. Desuden opfordres til at se udover organisationen: Hvad er de nye faglige standarder, metoder og teknologier – og hvad gør de bedste – som vi kan bruge i EWII. Og endeligt på nogle områder er vi de faglige fyrtårne og så dygtige, at vi kan påvirke og inspirere andre.

Talentudvikling og tilknytning
Specialistuddannelsen fokuserer på både personlig og faglig udvikling og er med til at tilbyde klare udviklingsmuligheder og karriereveje, hvilket bidrager til at skabe en attraktiv arbejdsplads der tiltrækker og tilknytter talentfulde medarbejdere. Specialisterne får en stærkere tilknytning til organisationen og dette engagement er afgørende for at sikre en kontinuerlig tilgang af kvalificerede specialister, som skal løfte organisationen fremover.

Fremtidsperspektiver
Lederne har en særlig rolle gennem hele uddannelsesforløbet, fordi de støtter deltagerne både før, under og efter forløbet. Det er deres ansvar at sikre rammerne for, at specialisternes værdifulde viden bliver sat i spil og anvendt på en meningsfuld måde. Når ledelsen aktivt inddrager specialisterne i beslutningsprocesserne, motiverer det dem til fortsat at bidrage med deres ekspertise.

Ifølge Johannes Dalegaard Guldbæk er indsatsen med specialistudvikling kun lige begyndt. EWII har nemlig flere spændende planer for at videreudvikle og styrke et internt netværk af specialister. En konkret plan er, at engagere deltagerne fra specialistuddannelsen i at skabe initiativer og faste tiltag, der sikrer, at specialister systematisk integreres i det taktiske og strategiske arbejde fremover. Målet på lang sigt er, at nye specialister allerede på første arbejdsdag bliver en del af et veldefineret specialistmiljø, så de altid ved, hvem de skal henvende sig til, og hvordan de kan bidrage effektivt. Denne vision skaber en fremtid, hvor specialistkompetencer bliver en central drivkraft i EWII’s fortsatte vækst og succes.

Læring fra EWII:
Tre gode grunde til at have en fokuseret specialistindsats

Udvikling af strategiske kapabiliteter

Jo, bedre vi forstår vores virksomhedsopgave og hvilke kompetencer der kræves for at løfte denne opgave – jo bedre kan vi sikre, at vi har de rette kompetencer til fremtiden. Men det kan være svært at forudse fremtiden og nye vilkår, herunder nye teknologier, men vi øver os. Specialistindsatsen skal medvirke til at sikre, at vi forudser hvilke kompetencer der er behov for fremover – og at disse kompetencer danner en naturlig faglig karrierevej med trin med stigende tyngde: Specialist, senior specialist og ekspert.

Tiltrækning og
tilknytning

En fokuseret specialistindsats viser, at organisationen værdsætter sine specialister og investerer i deres udvikling. Dette skaber en stærkere tilknytning og øger medarbejdernes motivation og loyalitet. Når specialister ser klare karrieremuligheder og støtte til deres faglige vækst, er de mere tilbøjelige til at blive i organisationen på sigt.

Øget ekspertise og innovation

En fokuseret specialistindsats sikrer, at medarbejdere med specifik faglig viden og kompetencer får mulighed for at udvikle sig yderligere. Dette fremmer dybdegående ekspertise og skaber et miljø, hvor innovation trives. Specialisterne kan anvende deres viden til at udvikle nye løsninger og forbedre eksisterende processer, hvilket i sidste ende gavner hele organisationen.

Skal vi tage en uforpligtende dialog?

Vi kan hjælpe med alle former for ledelsesudvikling, om det er skræddersyede udviklingsforløb, kurser, uddannelse, workshops, foredrag eller noget helt sjette. 

Bliv ringet op af en rådgiver

Bliv ringet op af en rådgiver

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du skal blot udfylde formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Event tilmelding

tekst

magasin, LEAD Insights, ledelse

Vil du have viden og inspiration til hvordan du styrker arbejdet med ledelse og organisationsudvikling i den offentlige og private sektor i Danmark?

 Tilmeld dig vores digitale magasin og få viden og inspiration direkte i din indbakke.