Strukturel forebyggelse handler om at undgå sygdom, ved at samfundet arbejder systematisk med forebyggelse. I dag arbejder vi med fysisk forebyggelse når vi motionerer, spiser sundt, undgår rygning og drikker mindre alkohol. Socialt og mentalt arbejder vi med forebyggelse, når vi bruger tid med venner og familie eller har alene-tid når vi har brug for det. Endeligt forebygger vi stress og bidrager til mental sundhed med mindfullness, ved at planlægge fordybelsestid i vores hverdag, eller ved dagligt at koble af på den måde der virker bedst for os.

Vi kender anbefalingerne. Vores sundhedssektor har i årtier forsøgt at kommunikere dem. Gennem de sidste 15 år, hvor jeg har arbejdet i sundhedsstyrelsen, regionerne, kommuner, på hospitaler og private arbejdspladser med forebyggelse og sundhed, er det blevet helt tydeligt for mig. Vi ved godt hvad vi skal gøre for at forebygge, men vil lykkes ikke med at gøre det i praksis.

Grunden til at de fleste ikke indarbejder forebyggende tiltag i deres hverdag er, at vi ikke er gode nok til at prioritere indsatserne midt i et travlt liv. Vi har som borgere brug for hjælp, og her er strukturel forebyggelse et af værktøjerne. Strukturel forebyggelse handler om at ændre arbejdsgange, lovgivning og regler, så det sunde valg bliver det lette valg. Vi har en regering, der anbefaler en sundhedsreform, hvor børn født efter 2010 ikke skal kunne købe tobak, og børn og unge under 18 år ikke skal kunne købe alkohol i butikker. Det er et eksempel på strukturel forebyggelse. Som forebyggelsesmand bifalder jeg politiske tiltag, der hjælper os med sundhed og strukturelforebyggelse. Næste skridt er at gøre det i praksis.