Studiejob som projektkonsulent – Aarhus

Læringsparate, engagerede og strukturerede projektkonsulenter søges til vores kontor i Aarhus

Interesserer du dig for ledelses- og organisationsudvikling? Kunne du tænke dig at arbejde i et spændende konsulenthus i vækst, hvor læringskurven er stejl og ansvaret stort? Så kunne et job som projektkonsulent i LEAD – enter next level måske være noget for dig. 

Hvem er vi?

LEAD rådgiver, uddanner og udvikler fremtidens ledere og organisationskonsulenter i private og offentlige organisationer. Vi er drevet af faglig begejstring og en stålfast dedikation til at gøre en mærk- og målbar forskel for vores kunder såvel som for det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi ikke kun med at aktivere og implementere ny viden. Vi arbejder også med at skabe ny viden, der kan oversættes til bedre ledelse og bedre organisationer til gavn for alle. Vi er gavmilde og flerfaglige holdspillere, der prioriterer fællesskab, vidensdeling og hinandens udvikling højt.

Du kan læse meget mere om hvem vi er her 

Om stillingen

Vi er et konsulenthus i rivende udvikling, og netop nu tilbyder vi et studiejob med faglige udfordringer, gode udviklingsmuligheder, et stærkt arbejdsmæssigt fællesskab samt et højt fagligt niveau. LEAD er organiseret i 4 områder, som udgør vores kernefagligheder.

Som projektkonsulent vil du blive forankret ind i organisationsudviklingsområdet, som vil blive dit primære faglige fællesskab. Du vil komme til at samarbejde med en eller flere af områdets konsulenter og være helt tæt på deres daglige opgaveløsning. Derudover vil du kunne indgå i det strategiske arbejde på området, hvor du vil understøtte områdedirektørererne i områdets udvikling og vedligeholdelse.

Projektkonsulenter i LEAD løser arbejdsopgaver som:

  • Generel konsulentunderstøttelse
  • Professionel løsning af back-office opgaver
  • Projektassistance og administration
  • Kursus- og netværksadministration samt praktisk hjælp hertil
  • Korrekturlæsning, transskription og opsætning af materialer til workshops
  • Potentielt personlig assistent for en eller flere LEAD-konsulenter med mulighed for at deltage på kundemøder, workshops, seminarer og udviklingsforløb


Stillingen vil være ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder og lignende.

Om dig 
Som projektkonsulent har vi brug for, at du:  

  • er omhyggelig, grundig og udfører dit arbejde med stor vægt på høj kvalitet og faglighed i opgaveløsningen
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • trives med en stor grad af ansvar og er proaktiv i forhold til dine samarbejdspartnere
  • er struktureret, punktlig, har overblik og er dygtig til administrativt arbejde


Derudover ser vi gerne, at du har stærke kompetencer og erfaring indenfor Microsoft Office-pakken og konceptuel kommunikation.

Du skal gerne have 2 år tilbage af din studietid på en relevant uddannelse som f.eks. sociologi, antropologi, HA., statskundskab, kommunikation, psykologi eller lignende.

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Vestergade i Aarhus.

Ansøgning 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

Projektkonsulent Ida Marie Thulstrup Pedersen  

Tlf.: 24 89 15 62  

E-mail: imp@lead.eu  

eller  

Ledelseskonsulent og teamleder Johan Andreas Horsten 

Tlf.: 50 72 89 43 

E-mail: joho@lead.eu  

Vi afholder løbende jobsamtaler og forventer opstart primo juni.

Du ansøger ved at sende din ansøgning, dit CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser til imp@lead.eu senest d. 10.05.2024