Historien om LEAD

I 2013 mødtes Thorkil Molly-Søholm, Kristian Dahl og Claus Elmholdt hjemme i Thorkils køkken for at snakke om ledelse. Det møde blev grobund for stiftelsen af LEAD – enter next level.

Historien om LEADMissionen var klar fra start:
“Vi ville samle de dygtigste og mest spændende mennesker på tværs af konsulentbranchen og forskningsverdenen. Sammen ville vi hjælpe vores kunder til at veksle den nyeste og bedste viden om ledelse til bedre resultater i dagligdagen – til gavn for deres bundlinje, og til gavn for samfundet”.

Den ambition, og den stålfaste dedikation til at gøre en mærkbar og målbar forskel, lever stadig i bedste velgående i LEAD.

Vi sætter en ære i at være first movers. Vi vil skabe ny viden, og vi vil bruge den viden til at skabe bedre ledelse og bedre organisationer.

Derfor tager vi altid udgangspunkt i en kombination af forskningsbaseret viden og den konkrete virkelighed for den enkelte leder, og for den enkelte organisation, når vi samarbejder med vores kunder.

De tre stiftere kom alle tre med mange års erfaring fra både forskningsverdenen, hvor de har skrevet og været medforfattere på en række bøger og artikler om ledelse, og fra konsulentbranchen hvor blandt andet Thorkil har være direktør og underdirektør i Rambøll Management og ATTRACTOR.

Holdet er siden hen vokset støt, og vi er nu flere end 30 medarbejdere, der hver eneste dag hjælper vores voksende kundeportfølje med at lykkes med alt fra ledelsesudvikling til talentudvikling og implementering af forandringer og nye strategier.

Vi udvikler hele tiden vores egen organisation og de ydelser, vi tilbyder, så vi kan være på forkant og ruste vores kunder bedst muligt til at møde fremtidige muligheder og udfordringer.

Læs mere om vores ekspertise og om, hvad vi kan hjælpe dig med →