Agil ledelse artikel 1

Webinar: Hvordan løser vi udfordringerne med rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor?

Vi kan ikke købe os til loyal arbejdskraft – men vi kan skabe en mere attraktiv arbejdsplads gennem god ledelse.

God ledelse skaber rammerne for et meningsfuldt arbejde, en bæredygtig kultur og et godt kollegialt fællesskab, det er den helt centrale ingrediens, hvis vi skal lykkes med at skabe attraktive arbejdspladser, hvor mennesker har lyst til at lade sig ansætte, har lyst til at blive, og spontant fortælle positive historier om til et middagsselskab.

Det er ligeså simpelt som det er svært. Vi kan ikke købe os til loyal arbejdskraft. Selvfølgelig skal lønnen være ordentlig og fair, men vi kan ikke løse rekrutterings- og fastholdelsesproblemtikken i den offentlige sektor alene ved at give mere i lønningsposen. Det flytter blot problemet til nabokommunen eller sygehuset, og skaber kun kortvarig effekt.

Der er brug for strukturelle tiltag fra politisk hold, men det må ikke blive en sovepude. Det haster, og der er heldigvis en masse, du som offentlig leder selv kan gøre for at forbedre din situation.

På webinaret får du inspiration til at gentænke og din praksis for rekruttering og fastholdelse af de rigtige medarbejdere i et langsigtet bæredygtigt perspektiv.

Claus sætter fokus på hvordan du kan skabe en mere attraktiv arbejdsplads gennem god ledelse, og Morten vil løfte noget af sløret for, hvad dataen siger, når man kigger ind i flere tusinde respondenters svar på, hvad de ønsker sig af deres kommende arbejdsplads.

Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til en virtuel debat omkring en af de største udfordringer for offentlige ledere i øjeblikket.

Du kan allerede få et smugkig på, hvad webinaret kommer til at handle om her.

Du kan også læse mere om vores kommende endagskursus om emnet her.

Tid og sted

Webinaret afholdes over Zoom.

Onsdag den 9. november 2022 – kl. 9.00 – 9.45

Med din tilmelding accepterer du at modtage faglige artikler, information om service og koncepter samt invitationer til events (pr. email). Du kan til enhver tid afmelde igen. Vi behandler dine oplysninger for at kunne sende dig nyhedsbrevet. Se mere i LEADs persondatapolitik.

Det konkrete output – hvad får du med dig hjem?

I løbet af en time får du:

  • Viden om hvad kandidater ønsker sig af deres kommende arbejdsplads.
  • Inspiration til hvordan du med afsæt i viden fra trivsels- og motivationsforskningen kan gøre din arbejdsplads mere attraktiv gennem god ledelse.

Målgruppe

Webinaret henvender sig primært til offentlige ledere og HR konsulenter.

Sådan deltager du

Du tilmelder dig her på siden. Få dage før webinaret sender vi dig en mailindkaldelse med link til webinaret og information om, hvordan du får adgang til webinaret.

Du deltager via computer, smartphone eller tablet med adgang til Internettet. Undervejs kan du chatte med de øvrige deltagere og via chatten stille spørgsmål til underviseren/værten. Det eneste du behøver, er en computer, smartphone eller tablet med internetadgang og lyd samt en stille og rolig plads.

Hvis du deltager live, kan du stille spørgsmål til indlægsholderen, chatte og dele viden med de andre deltagere.

På webinaret møder du

Claus Elmholdt

Claus Elmholdt

Faglig direktør og stifter
Cand.psych.aut

Mobil: +45 26 14 51 57
E-mail: ce@lead.eu

Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling inden for ledelses- og organisationspsykologi, dels som universitetsansat forsker og dels som selvstændig erhvervspsykolog, stifter og partner i LEAD – enter next level.

Claus forsker, underviser og konsulterer private og offentlige ledere og organisationer inden for emner som ledelse, ledergrupper, forandringsledelse, præstationsledelse, læring og organisationsudvikling. Han er en populær foredragsholder og forfatter til en lang række forskningsartikler og bøger, bl.a. ”Følelser i ledelse” (2011), ”Ledelsespsykologi” (2013), ”Magt i organisationer” (2014) og ”Effektive ledergrupper” (2015).

Claus er også faglig direktør i Lead Learning Games, hvor han arbejder med spilbaseret ledelsesudvikling.

Bliv en del af et ledernetværk

Forskning viser, at man bliver en dårligere leder, hvis ikke man deltager i lederudvikling. Derfor har vi lavet LEAD Society, som er et community for passionerede ledere, der vil udvikle sig sammen og dyrke deres faglighed indenfor strategi, ledelse og personlig udvikling. Vi mødes gennem netværk, små sparringsgrupper og seminarer og drøfter den seneste forskning indenfor ledelse og praksiserfaringer.