Distribueret ledelse i den offentlige sektor
- Få ny inspiration og metoder til at styre jeres processer bedre i mål

NB: Der er fuldt booket i både København og Aarhus. Skriv dig på venteliste, så kontakter vi dig, hvis der kommer en ledig plads.

Distribueret ledelse udgør en – oftest uudnyttet – ressource i offentlige organisationer.

Når flere mennesker samarbejder om at lede organisationen, åbner der sig nemlig et potentiale for bedre målopnåelse gennem bedre styring af processerne i organisationen.

Det kan være processer vedrørende produktivitet, relationer og forandringsimplementering, som I kan styre bedre og mere effektivt i mål via distribueret ledelse.

Samtidig er det udfordring for den formelle ledelse at være til stede overalt, hele tiden. Særligt når der er så store ledelsesspænd, som der er, i mange offentlige organisationer. Derfor bliver det relevant og nødvendigt at fordele ledelsen og eksempelvis udpege ressourcepersoner i organisationen, der får en aktiv rolle i den mere uformelle ledelse.

Kom med når vi sammen med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, sætter fokus på distribueret ledelse.

Tid og sted:

København: 21. november 2019

St. Kongens gade 81D, København K

Aarhus: 9. december 2019

Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C

kl. 9.00-11.00

Se program nedenfor

Det er gratis at deltage, men da vi gerne vil sikre at alle interesserede får en plads, tillader vi os at opkræve et ”no show fee” på 500 kr., hvis du ikke møder op og ikke har meldt afbud senest dagen før arrangementet.

Program

I løbet af 2 x 45 min. får du:

  • Indblik i hvad distribueret ledelse kræver af den formelle ledelse og af medarbejderne
  • Et konkret eksempel på, hvordan distribueret ledelse har virket i praksis – fra forandringsprocesser i Region Midtjylland.
  • Viden om hvordan du kan arbejde med distribueret ledelse i forskellige sektorer
  • Indsigt i de situationer, hvor distribueret ledelse er særligt anvendeligt  – og de  situationer, hvor det er problematisk.

Programmet starter kl. 9.00, men du er meget velkommen til at komme før, så du har tid til at drikke en kop kaffe og snakke med os og de andre deltagere.

Der er kaffe og croissanter fra kl. 8.30.

På dagen møder du:

Værter og oplægsholdere på minikonferencen Kim Martin Nielsen, partner hos LEAD – enter next level, og Anne Mette Kjeldsen, lektor i statskundskab hos Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet.

Oplægsholderen

Kim Martin Nielsen

Managing Partner København

Anne Mette Kjeldsen

Lektor hos Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse

Du er måske også interesseret i: