Proceskonsultation
Artikel

De tre domæner i kommunikationen

Af Kim Martin Nielsen, Partner, Lead

og Asbjørn Molly-Søholm, Lektor, Lead

Kender du det, at en simpel misforståelse umærkeligt fører til en uoverensstemmelse, som så pludselig har udviklet sig til en konflikt? Og vil du gerne blive bedre til at opsnappe tegn på, at det er ved at ske – og få et par håndfaste greb til at vende udviklingen? Så læs med her, hvor du – hvad enten du er leder, procesleder, facilitator eller kollega – vil blive præsenteret for en teori om kommunikation, der er lige så umiddelbart anvendelig som den er rørende enkel.

Domæneteorien beskriver tre forskellige betydningsrammer, som ethvert udsagn kan forstås ud fra. Det er vigtigt, da enhver situation jo opfattes (mere eller mindre) forskelligt af de personer, der er involverede i situationen. Ingen situation bærer sin egen mening med sig; mening opstår først, når vi hver især går i gang med at stykke sammen, hvad det er, der foregår. Næste skridt er så at forhandle os frem til en fælles mening med det, der foregår. Og det er denne proces af meningsforhandling, som domæneteorien kan hjælpe med at kaste lys over.

Grundtanken er, at al menneskelig kommunikation helt overordnet kan inddeles i tre domæner: Det personlige, produktionens og refleksionens domæne. Først vil vi præsentere, hvilke logikker er styrende i hvert af domænerne; dernæst vil vi beskrive, hvordan domænerne kan bruges i praksis.

Det personlige domæne

Det personlige domæne tager udgangspunkt i den ”rygsæk” fuld af holdninger, overbevisninger, værdier, præferencer mv., som vi allesammen bærer rundt på. Disse er dannet på baggrund af de erfaringer, vi har med os, og udgør grundstoffet til den selvforståelse, vi har. Det er her, identiteten bor.

Når vi taler ud fra det personlige domæne, taler vi ud fra personlig smag og personlig historie. Kommunikationen har en subjektiv og ofte følelsesbetonet vinkel, og der er en tendens til stærkt engagement i de sager, kommunikationen berører. Domænet kaldes også det æstetiske domæne, fordi vores forståelse af en situation her konstrueres ud fra subjektive værdier om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det personlige domæne er domineret af subjektiv sandhed.

På arbejdspladsen bliver det personlige domæne typisk bragt i spil, når noget støder sammen med, hvordan vi synes dette noget burde være. Når kolleger, samarbejdspartnere eller chefer ikke er ordentlige i deres adfærd; når rammevilkårene for vores arbejde ikke tillader, at vi gør det godt nok; når kunder og borgere er urimelige i deres krav og forventninger. Så stødes vi på manchetterne og protesterer fra det personlige domæne.

Det personlige domæne er i en vis forstand overordnet de to øvrige domæner: Det er herfra, vores verden går, og vi har altid vores rygsæk med os. Det personlige domæne altid ligger på lur i kulissen.

Artiklen fortsætter efter billedet

LÆS MERE OM VORES UDDANNELSE

Vil du klædes endnu bedre på til at lede processer?

På proceskonsulentuddannelsen giver vi dig metoderne til at designe, facilitere og lede strategiske udviklingsprocessor og forandringer for at skabe den effekt, i har brug for.

Dette er en uddannelse for dig, der arbejder med udvikling, processer og ledelse af forandringer.

Produktionens domæne

I produktionens domæne hersker den objektive sandhed. Kommunikationen foregår her med implicit henvisning til, at sådan er det jo. Ikke fordi vi synes, føler eller oplever det, men fordi sådan er reglerne.

Idealet i produktionens domæne er entydighed, og målet for vores kommunikation er at beslutte, konkludere og handle. Når vi taler ud fra produktionens domæne, taler vi fagligt, formelt og professionelt, og der inviteres ikke til nuancerende eller kvalificerende dialog.

På arbejdspladsen findes produktionens domæne i de skrevne og uskrevne regler, procedurer og retningslinjer, vi støtter os til, når vi skal arbejde sammen om at løse opgaverne – hvad enten det er formuleret som målsætninger, forretningsgange, politikker, visioner, stillings- og funktionsbeskrivelser eller noget helt syvende. Det er organisationens færdselsregler, som gør det muligt at regulere og justere vores adfærd i forhold til hinanden, og derigennem opbygge arbejdsgange, rutiner og positive vanemønstre.

Det er i produktionens domæne, vi opholder os størstedelen af tiden på arbejdspladsen. Opstår der tvivl om en arbejdsgang, sættes der fra produktionens domæne endnu et skilt op. På en og samme tid er det domænets styrke og begrænsning. For i takt med at kompleksiteten i en organisation stiger, sættes der stadig flere skilte og regulativer op, med den risiko at organisationens medlemmer til sidst ikke kan se deres egen adfærd for bare skilte.

Misforståelser kan forholdsvis nemt afklares inden for produktionens domæne. Uoverensstemmelser og konflikter opstår til gengæld, når kommunikation fra produktionens domæne støder sammen med kommunikation fra det personlige domæne. Når kollegerne udlægger de uskrevne fælles spilleregler forskelligt, eller der ikke er opbakning til at følge det aftalte. Så kan der springe gnister, og der er brug for at tage kommunikationen over i det tredje domæne.

Refleksionens domæne

I refleksionens domæne er der ingen på forhånd givne løsninger, intet rigtigt eller forkert, men i stedet udveksling og udvikling af idéer og nye muligheder. Succeskriteriet er i dette domæne ikke at blive enige, men at skabe nye perspektiver, nye forståelser og nye handlemuligheder end de allerede velafprøvede.

Refleksionens domæne er kendetegnet ved, at man træder et skridt tilbage og indtager en metaposition, hvorfra det er muligt at undersøge et givent fænomen nærmere. Kommunikationen i refleksionens domæne er kendetegnet ved lydhørhed og nysgerrighed overfor andres perspektiver.

Præmissen i domænet er accepten af, at der eksisterer mange ligeværdige versioner og tolkninger af virkeligheden. Hvad der udlægges som rigtigt og forkert ud fra det personlige eller produktionens domæne, sættes for en stund til side. I stedet indtager man en dialogisk og nysgerrig position, hvorfra det bliver muligt at anlægge forskellige perspektiver, som ikke gensidigt udelukker hinanden

Formålet med kommunikation ud fra refleksionens domæne er læring og nye indsigter. Anerkendelse i bred forstand er en forudsætning for at kunne træde ind i denne position, hvor vi slipper vores egne sandheder for en tid, for at sætte os i en undrende, udforskende og meningssøgende position med plads til mange forskellige opfattelser.

De tre domæner i kommunikation

Artiklen fortsætter efter billedet

Kunsten at implementere

Vi tilbyder ledelses- og organisationssparring, forskningsbaseret undervisning og oplæg om implementering samt uddannelsesforløb med specifikt fokus på at give dig og din organisation generelle implementeringskompetencer. Læs eksempler på vores ydelser her.

Sådan anvender du domæneteorien i praksis

Kendskab til domæneteorien kan overordnet set bruges på to måder i hverdagens forskellige møder og dialoger på arbejdet:

  1. At lytte efter, hvilke domæner der kommunikeres fra
  2. At stille spørgsmål, så dialogen kommer rundt og kvalificeres gennem besøg i alle domænerne

Fælles for de tre domæner er, at de hver især virker indlysende for den, der taler. Når man kommunikerer ud fra et domæne, vil det som hovedregel forekomme en selv helt logisk og rimeligt, det man siger. Og vil i de fleste tilfælde også̊ blive opfattet sådan af andre inden for det samme domæne. Misforståelser, uoverensstemmelser og konflikter opstår som følge af uklarhed om, hvilket domæne der kommunikeres ud fra – eller hvis der kommunikeres fra forskellige domæner.

En opmærksomhed på domænerne kan dermed hjælpe til at tydeliggøre, om det, som er på dagsordenen, er:

  • En udveksling af holdninger eller meninger (det personlige domæne)
  • En vedtaget beslutning, der er udmeldt og blot skal følges. Det er således ikke til debat, om for eksempel et nyt styringssystem skal implementeres, men kun hvordan man i praksis skal anvende det (produktionens domæne)
  • En invitation til i samspil at generere nye tanker og vinkler om et emne (refleksionens domæne)

Leder du et møde eller en proces, er det ofte en fordel at have en opmærksomhed på at føre samtalen rundt om alle tre domæner. De fleste samtaler vil helt af sig selv bevæge sig rundt i både det personlige og i produktionens domæne; som hovedregel er det mere vanskeligt at bringe dialogen over i refleksionens domæne. Her er brug for aktiv facilitering.

En god grundstruktur er at starte i det personlige domæne, dernæst afsøge nye perspektiver i refleksionens domæne, og så lande mødet i produktionens domæne. Lad os se på et eksempel.

Underviserteamet for B- og D-klassen på Nyskolen i Xkøbing er samlet for at drøfte, hvordan de bedst håndterer en håndfuld elever, der skaber uro i klasserne. Teamkoordinatoren, der leder teammødet har tilrettelagt processen på denne måde:

  1. Det personlige domæne: Alle fortæller om deres holdninger i forhold til et emne. En kort runde i dette domæne tydeliggør mødedeltagernes intentioner og behov. Faldgruben her at vi ender i en diskussion af hvis holdning eller ”synsning” er mest valid. De mest dræbende møder er dem, der forbliver i det personlige domæne i et forsøg for at overbevise andre om vores egne synspunkter og tolkninger.
  2. Refleksionens domæne: Alle går på opdagelse for at få bedre forståelse af, hvad der ligger bag de andres tilkendegivelser. Alle hjælper til at skabe nye perspektiver og synteser. Der brainstormes på handlemuligheder, som svarer til de intentioner, der er blevet afdækket.
  3. Produktionens domæne: Det besluttes, hvad man går videre med. Der formuleret en konklusion eller et mål. Der drøftes hvordan vi hverdagen kan bidrage til opnåelsen af det fælles mål.

Domæneteorien er et populært værktøj for proceskonsulenter, coaches, facilitatorer og procesledere. Som med alle andre modeller skal den naturligvis anvendes med en vis portion fleksibilitet og lydhørhed. Bliver den en metode, der lægges ned over ethvert møde eller dialog, udvander den sig selv og mister sin kraft. Men anvendes den klogt ved at føre samtalerne rundt i de forskellige domæner, kan misforståelser afklares, uoverensstemmelser løses og konflikter opblødes. Til gavn for såvel trivsel som opgaveløsning.