Jane Søgård Hansen

Chefkonsulent
Cand. Mag. 

Mobile: +45 2555 0101
E-mail: jsh@lead.eu

Jane Søgård Hansen arbejder med projekt- og forandringsledelse, organisationsudvikling, proceskonsultation og coaching. Hun har erfaring med- og dyb indsigt i projektledelse, gevinstrealisering og forandringsledelse som organisatorisk kapabilitet: Hvad ville der ske, hvis vi satte fokus på forandringsledelse som kompetence og som noget, man konkret kan få øje på i organisationen? Jane er certificeret coach og en del af den danske version af Association of Change Management Professionals (ACMP DK). Jane har arbejdet som projektleder 10 år i det offentlige og i forskellige konsulenthuse.

Jane søger at åbne, styrke og aktivere professionelle arbejdsfællesskaber ved at skabe og lede læringsrum med stort menneskeligt nærvær, mod og energi.

Specialer

  • Projekt-, program- og porteføljeledelse
    Jane har selv arbejdet som projektleder på komplekse forandringsprojekter i det offentlige i 10 år, inden hun begyndte at undervise i det for 5 år siden og være ”co-pilot” for andre projekt- og programledere i bl.a. Københavns Universitet, Energinet, 3F og Kræftens Bekæmpelse. Jane arbejder med gevinstrealiseringsfokus i projekter og programmer: Hvad er projekterne sat i verden for at skabe mere/mindre af? Og hvordan leder vi som ledere og projektledere på dét frem for på leverancerne? Hvordan skaber vi et øget fokus på programmer og porteføljer med øje for gevinster på tværs.
  • Forandringsledelse
    Jane har undervist i forandringsledelse igennem de sidste par år og har dyb faglig indsigt i metoder, modeller og tilgange til den agile og digitale transformation såvel som det relationelle aspekt i forandringsledelse, herunder organisering. Forandringsledelse er et uundgåeligt element i professionel styring af projekter.
  • Coaching
    Jane har gennemført et stor antal individuelle coachingforløb for ledere, projektledere og medarbejdere. Jane er certificeret hos EMCC (European Mentoring and Coaching Council) som systemisk coach. Hertil har hun gennemført coachingsamtaler med ledere og medarbejdere i organisationer som Københavns Universitet, Faxe Kommune, Rigspolitiet og Rambøll.
  • Personlig gennemslagskraft og præsentationsteknik for ledere
    Jane har coachet og undervist en række ledere i personlig gennemslagskraft, power og præsentationsteknik, herunder personlig taleprofil og autencitet i forandringskommunikation og den svære samtale. Hvordan styrker jeg mit ethos og kommer ud over rampen med mine budskaber, så mine medarbejdere lytter og føler kald til handling?
  • Ledergruppeudvikling
    Udvikler ledergruppen mod et mere effektivt samarbejde, der skaber resultater og udvikler teamet med fokus på den fælles kerneopgave. Jane har tidligere arbejdet med ledergrupper i Region Sjælland, Postnord og Professionshøjskolen Metropol (nu: Københavns Professionshøjskole)
  • Medarbejderudvikling
    Fra storegruppeprocesser for 600 medarbejdere og ledere til konfliktfyldte teams og teamcoaching. Jane har gennemført en lang række processer og projekter for- og med medarbejdere med fokus på samarbejde, effektivisering og trivsel.

Erhvervserfaring

Chefkonsulent ved LEAD (2018 –  )

Seniorkonsulent ved Mannaz A/S (2016 – 2018)

Chefkonsulent ved Attractor, Rambøll (2016)

Specialkonsulent og underviser ved Professionshøjskolen Metropol (2013 – 2016)

Specialkonsulent og projektleder ved Københavns Universitet (2007 – 2013)

Fuldmægtig ved Syddansk Universitet (2006 – 2007)

Studievejleder ved Syddansk Universitet (2001 – 2006)