Hvad betyder agil ledelse – og hvorfor bør du lede agilt?

Claus Elmholdt, Faglig direktør, LEAD

Du har formentlig hørt om agilitet. Særligt i projektledelse har der længe været fokus på agilitetet og gevinsten ved at bruge agile metoder. Men hvad med agil ledelse – hvad betyder det? Og hvorfor er det relevant for dig? Det korte svar er, at agil ledelse handler om at tilpasse din ledelse og organisering til den aktuelle opgave. En helt afgørende kompetence for at lykkes i rollen som leder i dag  – og i fremtiden. ”Den agile leder er hurtig, let og smidig i sin tilgang til ledelse og organisering.” Agil ledelse handler derfor om evnen og modet til at læse og respondere på skiftende omstændigheder med et bredt handlerepertoire; at frit kunne bruge modsatsrettede ledelsestilgange og organiseringsformer uafhængigt af personlige præferencer.

Det handler om smidig tilpasning

I denne brede betydning er agil ledelse altså ikke en erstatning for tidligere ledelses- og organisationsformer, men det er evnen til smidig at tilpasse sin ledelse og organisering til den aktuelle opgave der skal løses. Der er eksempelvis stadig brug for styring og klassisk uddelegering af opgaver, men den agile leder evner at bruge den ledelsesstilgang eller organiseringsform som bedst hjælper medarbejderne og organisationen med at lykkes på et givet tidspunkt.

Artiklen fortsætter under næste sektion.

Nysgerrig på mere? Hent vores e-bog om agil ledelse

I denne e-bog får du svar på, hvad der karakteriserer agil ledelse, ikke som en ensidig og forsimplet ledelseskompetence, men som evnen til at balancere sin ledelse i den kontekst, man leder i, og at denne ledelsesform ikke kun er relevant i rene agile organisationsformer, men for enhver leder, der skal navigere i en omverden med stigende kompleksitet og usikkerhed.

Slip ”command and control” stilen

Lederen skal således kunne veksle mellem at bestemme ‘hvad’ og ‘hvordan’ arbejdet skal udføres og definere vejen til at nå målet og samtidig kunne understøtte samarbejde i selvorganiserende teams gennem kommunikation og feedback loops der skaber mening og synliggør konsekvenserne af handlinger.

Det kræver mod at slippe den klassiske ”command and control” ledelsesstil og i stedet at have en mere ”servant leader” tilgang til ledelse hvor magt ses som evnen til at påvirke individuelle og kollektive bestræbelser på at nå fælles mål fremfor som noget man har i kraft af sin ledelsesposition.

I en mere snæver betydningen som agil projektledelse handler det om evnen til at anvende en række specifikke agile metoder og tilgange som ’sprints’ og ’scrum’ og ’iterationer’. Agil ledelse trækker på metoderne fra agil projektledelse, når de er passende for opgaven der skal læses, men overskrider altså også denne snævre betydning af begrebet.

Den agile leder er i høj kurs

Vi lever i en tid hvor smidig og hurtig tilpasning til skiftende udfordringer i stigende grad er et konkurrenceparameter. Det tidligere ideal om den klare hierarkiske linjeorganisering med afgrænsede ledelsesrum, kaskader af KPI’er og compliancekrav og en tydelig placering af ansvar, beslutningskraft og kontrol i en hierarkisk opbygget ledelseskæde er under pres, og erstattes i stigende grad af et ideal om agil organisering og ledelse der følger opgaven. Det betyder bl.a. at beslutningskraft og kompetence i langt højere grad skubbes nedad og udad i organisation, hvilket implicerer at topledelsen skal turde slippe noget af kontrollen, og mellemlederen skal kunne lede på tværs af organisationsformer som hierarki, matrix og projektorganisering, og skabe en team- og læringskultur med samarbejdsrum (i stedet for snitfalder) på kryds og tværs af organisatoriske grænser.

For at lykkes som leder i dag kræver det at lederen træner sin evne til at bruge modsatsrettede ledelsestilgange og organiseringsformer og får redskaber til at understøtte udviklingen af en vi-kultur, hvor ‘samarbejdsrum’ på kryds og tværs af organisationen er normen – og ikke undtagelsen.

Tilmeld dig vores kursus i agil ledelse

2-DAGES KURSUS I AGIL LEDELSE

Agil ledelse handler om at tilpasse din ledelse og organisering til den aktuelle opgave. En helt afgørende kompetence for at lykkes i rollen som leder i dag – og i fremtiden.

Den agile leder, som er hurtig og smidig i sin tilgang og kan lede i konstante forandringer, er derfor i høj kurs.

At lede agilt betyder bl.a., at beslutningskraft og kompetence i langt højere grad skubbes nedad og udad i organisationen. Derfor skal du som leder kunne lede på tværs af organisationsformer, ligesom det er vigtigt, at du kan skabe en team- og læringskultur med samarbejdsrum på kryds og tværs af organisatoriske grænser.

På dette intensive kursus bliver du klædt på til at lede agilt. Vi arbejder med, hvordan du kan bruge agilitet i din ledelse, med afsæt i din konkrete ledelsesopgave. Du får trænet en række essentielle ledelsesværktøjer til at styrke din daglige ledelse og lærer, hvordan du skaber en agil og lærende kultur.

Skal vi tage en uforpligtende dialog?

Vi kan hjælpe med alle former for ledelsesudvikling, om det er skræddersyede udviklingsforløb, kurser, uddannelse, workshops, foredrag eller noget helt sjette. 

Bliv ringet op af en rådgiver

Bliv ringet op af en rådgiver

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du skal blot udfylde formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Event tilmelding

tekst

DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS 2024

Vi afholder konference om den attraktive arbejdsplads den 21. maj i Århus og den 24. maj i København.

Bliv klogere på:

  • Helhedsmodellen
  • Den nytænkende arbejdsplads
  • Indsatsområder
  • Best practice-eksempler