Fysisk og psykisk APV

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er afgørende for arbejdsglæde, motivation og produktivitet i jeres organisation. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø bidrager desuden til færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser.

I LEAD hjælper vi din organisation med at skabe fundamentet for et godt arbejdsmiljø, som bl.a. kan reducere sygefravær og reducere medarbejderomsætningen.

Kontakt:

Stephanie Semay Bäckström,

Partner

+45 31 37 35 70

sb@lead.eu

Ved at gennemføre en evaluering af arbejdsmiljøet i din organisation, får I indsigt i, hvor I kan gribe ind for at styrke det fysiske såvel som det psykiske arbejdsmiljø.

I evalueringen af jeres fysiske og psykiske arbejdsmiljø tager vi udgangspunkt i forskningsbaseret viden, lovkrav og nyeste vejledninger fra Arbejdstilsynet. LEAD kan både bistå jer med rådgivning i gennemførelsen af fysisk og psykisk APV hjemme hos jer, eller vi kan gennemføre hele processen i fællesskab med jer samt være med til at følge op på eventuelle resultater, der kræver handling og forebyggelse.

Kunder

Læs mere

“Jeg kan varmt anbefale samarbejdet med LEAD og Stephanie Bäckström i større udviklingsprojekter, hvor der er tale om at udvikle helt nye koncepter med stor kompleksitet.

Vi har haft meget glæde af samarbejdet med LEAD i forbindelse med udvikling af vores nye 3-i-1-undersøgelse, hvor vi har samlet målinger om ledelse, trivsel og psykisk APV.

Kompleksiteten er stor, når en så omfattende proces skal gennemføres med involvering af interessenter fra alle dele af organisationen, udvikling af de mange spørgerammer og ikke mindst få skabt en sikker effektiv IT-understøttelse.”

– Runa Brøchner, HR Chef, Skanderborg Kommune.

Læs mere om Runas erfaringer, samt hvorfor og hvordan Skanderborg Kommune måler på ledelse i artiklen bragt i HR Chefen ved at klikke her.

Læs mere

“I 2014 arbejdede vi i Odsherred Kommune sammen med LEAD omkring en ledelsesevaluering, som skulle knytte sig til Leadership Pipeline-arbejdet. Det endte med at blive en 3-i-1-måling med udarbejdelse af spørgerammer, gennemførelse af workshops, formidling af resultater m.m.

Det var på alle måder en fornøjelse at arbejde med Stephanie fra LEAD. Hun formår at kommunikere med alle fra direktionen til medarbejder med stor empati. Den store teoretiske viden bliver på dygtigste vis omsat til et praktisk udtryk, der er let at arbejde med.”

– Kirsten Markvardsen, HR-chef, Odsherred Kommune

Læs mere

“I Hørsholm Kommune skulle vi i 2015 for første gang slå vores APV/Trivsel og lederevalueringer sammen til én stor 3-i-1 måling. Som led i arbejdet ønskede vi internt at blive skarpere på teorier og praksis i forhold til udarbejdelse af spørgerammer og gennemførelse af evalueringer.

Jeg fik anbefalet LEAD af nogle kontakter, og efter et indledende møde besluttede vi i Hørsholm Kommune at købe LEAD ind til et 2 dages kursus/workshop. Her førte LEAD os velforberedt og professionelt gennem to gode og meget givende dage.

Nogle gange får man som kunde præcis, hvad man ønsker, andre gange får man mere. Vores to dage med LEAD hører bestemt til den sidste kategori.”

– David Schjelde, Teamkoordinator i Strategisk HR, Hørsholm Kommune

Læs mere

”Vi stod over for at skulle gennemføre en 3i1-måling. Vi havde tre forskellige firmaer inde og præsentere deres produkter. Vi var ikke i tvivl, efter at LEAD havde givet en præsentation. Det skyldes ikke mindst den professionelle og forskningsbaserede tilgang, som LEAD har og til stadighed leverer.

 

Jeg har en oplevelse af, at vi får en højtkvalificeret konsulentydelse, der er præget af en særdeles engageret og professionel tilgang. Det er også min oplevelse, at LEAD evner at opfange og “læse” vores kultur og sørge for at få det bedste frem hos os.

 

Vores udgangspunkt var at få hjælp til udvikling og gennemførelse af en 3i1-undersøgelse. Vi var så inspirerede af den faglige tilgang, som LEAD er eksponent for, at vi bad dem hjælpe os med at færdiggøre vores nye ledelsesgrundlag, som vi skulle bruge til vores 3i1-undersøgelse. Vi er nu godt på vej til at færdiggøre vores 3i1-undersøgelse, som af vores ledere og medarbejdere roses for at være både overskuelig, gennemsigtig og med høj medarbejderindflydelse.

 

En svarprocent på 83 taler sit eget sprog. Det hører med til historien, at vi med LEAD har følt os godt hjulpet gennem hele processen og derved er kommet godt i hus – ja, faktisk i langt højere grad end jeg havde troet muligt.”

 

– Søren Henriksen, Centerchef for Ledelse og HR, Ishøj kommune

Læs mere

LEAD har samarbejdet med Udenrigsministeriet om udvikling af deres spørgeramme til trivselsmåling med særligt fokus på, at denne også skal kunne fungere på de udenlandske ambassader.

Læs mere

”Vi har i Skive Kommune udviklet vores ledelsesgrundlag og første ledelsesevaluering og trivselsmåling uden tal og grafer (hos os kaldet Udviklingsdialoger) i samarbejde med LEAD.

Samarbejdet har båret præg af en løbende tæt dialog, hvor vi hele tiden har fundet fælles løsninger, som sikrede både et ledelsesgrundlag og et udviklingsdialogkoncept, som matcher kulturen i Skive Kommune.

Vi står nu med et ledelsesgrundlag, som LEAD har hjulpet os med både at udvikle gennem involverende storprocesser med ledere og medarbejdere og efterfølgende at træne lederne ud fra i workshops. Formidlingen har været levende, motiverende og tilpasset Skive Kommunes kultur. Ledelsesgrundlaget har tydeliggjort, hvilke roller og kompetencer man gensidigt forventer af ledere og medarbejdere i Skive Kommune, hvilket har medført en større forståelse af, at ledelse er en fælles opgave.

I den endelige evaluering af Udviklingsdialogerne svarede samtlige medarbejdere og ledere ”JA” til spørgsmålet: ”Fik du mulighed for at tale om dét, som var vigtigt for dig ift. ledelse og trivsel?”, hvilket har været det overordnede formål med hele processen. Her har muligheden for at tilpasse det fælles koncept til den enkelte samtale særligt haft en positiv effekt.

Vi kan på det varmeste anbefale LEAD til udviklingsprocesser, hvor kompleksiteten er stor, og hvor der kræves en høj grad af tilpasning samt tæt samarbejde med HR-teamet. Det har været en sand fornøjelse og hertil skønt, at vi har kunnet dokumentere, at vi er lykkedes med vores overordnede succeskriterier.”

– Ricki Laursen, HR-chef, Skive Kommune

Relevante artikler

“Giv os brugbare trivselsmålinger – nu!”, 2015, HR Chefen