Ledelse af digital transformation i offentlige organisationer

Den digitale transformation, som alle offentlige organisationer står overfor, stiller nye krav til direktioner og politikere. Når teknologien møder virkeligheden, forandrer det ikke kun hverdagen, men hele den kommunale sektor, velfærdssamfundet og det lokale folkestyre.

Hvis digitalisering ikke allerede står øverst på topledelsens agenda hos jer, er det på tide, at den kommer derop. Den digitale transformation handler om langt mere end teknologi, og det er alt for vigtigt til at blive overladt til IT-afdelingen alene.

Vi hjælper jer med at lede den digitale transformation – gennem lederne og medarbejderne

Vores udgangspunkt er ikke IT og teknik. Vi hjælper jer med at få flyttet digitaliseringen helt ind i jeres kerneopgave og i hverdagsadfærden og få hele organisationen og medarbejderne med. Det handler om, hvordan jeres organisation, ledelse og medarbejdere samlet set agerer i en verden i digital transformation.

Kontakt:

Kristian Dahl,

Forretningsdirektør,

Stifter

+45 28 74 22 20
kd@lead.eu

Det kan vi hjælpe jer med:

Vi skræddersyer altid gerne et forløb, der matcher lige præcis jeres udfordringer og behov.

Konkret tilbyder vi:

  • Keynotes om ledelse i digital transformation
    Vores fokus er især på, hvad digitaliseringen betyder for velfærden og den måde, vi leder og organiserer kerneopgaven.
  • Digitale ”learning labs”
    Dette er en agil metode til organisationsudvikling. Vi arbejder i 6-ugers sprints med direkte afsæt i jeres organisations vigtigste strategiske udfordringer. Sammen eksperimenterer vi og lærer, hvordan det digitale arbejdes ind i kerneopgaven hos jer. I lærer også, hvordan I som offentlig organisation kan arbejde nyskabende med demokrati, fællesskab, velfærd og den måde, I leverer velfærd på. Undervejs i forløbet udvikler og tilpasser vi metoden, så den passer perfekt til jeres organisation, og vi sikrer at viden og redskaber bliver overført, og at der bliver opbygget lokal kompetence.
  • Digital at scale: For hele ledelseskæden
    I dette forløb opbygger vi relevante digitale ledelseskompetencer, metoder og organiseringsformer på alle niveauer i organisationen. God ledelse af digital transformation er nemlig ikke det samme for alle ledere. God digital ledelse defineres ud fra og afhænger af, hvilket organisatorisk niveau du befinder dig på. Vi arbejder igennem hele ledelseskæden med mini-sprints, eksperimenterer, lærer undervejs og hjælper ledelseskæden til at arbejde med metoderne.

I arbejdet med digital tranformation trækker vi på den nyeste forskning i offentlig ledelse, massiv praksiserfaring og konkrete erfaringer fra et omfattende direktionsforløb om digital transformation, som vi har afholdt i samarbejde med KL.

Referencer

Kommunernes Landsforening

Sammen med KL har vi haft 34 direktioner fra kommuner i hele landet igennem et forløb bestående af en intens 24 timers workshop, hvor vi har klædt topledelsen på til at lede den digitale transformation.

Erhvervsministeriet

Vi har udviklet og gennemført et udviklingsforløb om ledelse i digital transformation for lederne i Erhvervsministeriets Departement. Lederne blev trænet i at bruge nye agile metoder, samt at styrke deres kompetencer inden for digital transformation og nye digitale muligheder og teknologier.

Du er måske også interesseret i...