Digitalt lederskab

For at din organisation kan lykkes i en digitaliseret verden skal I udvikle ledelsesmæssige kompetencer til at kunne agere ud fra et digitaliseret mind-set.

Vi hjælper dig med at blive klædt på til at lede medarbejdere og ledere fra forskellige generationer, som har nogle særlige værdier og forventninger til din ledelsespraksis. Det gør vi blandt andet ved at rådgive dig om, hvordan du kan understøtte løsningen af kerneforretningen gennem din ledelse – og din digitale tilstedeværelse.

Kontakt:

Nicole Baandrup Nielsen,

Ledelseskonsulent og projektleder

+45 20 89 39 08

nbn@lead.eu

Udvikling af digitalt lederskab

Netop i disse år bevæger en særlig generation af mennesker og medarbejdere sig ind i voksenlivet og ud på arbejdsmarkedet: De digitalt indfødte. Det er den første generation af voksne, som har levet hele deres liv med internet, mobiltelefoner og sociale medier. Allerede nu udgør unge mellem 18 og 28 år over 10% af den danske arbejdsstyrke. Om blot fem år vil det være hver fjerde medarbejder, som i praksis har levet hele sit liv i en digital verden (Schultz Hansen, 2015).

Men hvordan skal du tage imod de digitalt indfødte som leder og kollega? I arbejdet med digital ledelse tager vi ofte udgangspunkt i følgende centrale spørgsmål:

  • Hvad kendetegner ledelse i en digitaliseret verden? Og hvilke krav stiller det til dig som leder?
  • Hvordan kan du bruge sociale medier til at motivere og engagere den yngre generation af medarbejdere?
  • Hvordan kan du understøtte kerneopgaven ved at arbejde strategisk med den digitale tilstedeværelse?

I arbejdet med digital lederskab tager vi ofte afsæt i et koncept kaldet SoMe360. En SoMe360 er et review af din personlige eller organisationens digitale lederskab på tværs af de mest anvendte digitale platforme; Google, Instagram, Twitter, LinkedIn, YouTube og Facebook.
Gennem en SoMe360 får du indsigt i styrker og udviklingspotentialer ved din eller organisationens evne til at bruge de digitale platforme. Reviewet kan dermed danne afsættet for et målrettet arbejde med at udvide dit ledelsesrum og lykkes i ledelsen af den yngre generation af medarbejdere.

Du kan lade dig inspirere i dette udsnit af eksempler på ydelser inden for udvikling af det digitale lederskab i din organisation:

  • Oplæg om digital lederskab og digitalt indfødte
  • Workshops om hvordan I opbygger kapacitet til at lede på tværs af digitale platforme med fokus på kerneopgaven.
  • Sparring på hvordan du kan arbejde strategisk med din eller organisationens digitale tilstedeværelse og styrke organisationens evne til at tiltrække, motivere og fastholde den yngre generation af talentfulde medarbejdere.
  • Analyse af og arbejde med din digitale tilstedeværelse gennem SoMe360-konceptet for udvikling af dit ledelsesrum på tværs af sociale medier.

Vi skræddersyer efter dine ønsker og behov med fokus på dit og organisationens udbytte. Hvis du ønsker et mere standardiseret format, har vi også redskaber til det.

Det siger kunderne

”Det med at være leder på de sociale medier er nok noget af det, der har flyttet mig mest. Så på den måde tænker jeg faktisk, at det har gjort en forskel i min praksis.”

– Lars Tybjerg, skoleleder, Gug Skole

”Ledelse i det 21. århundrede foregår alle mulige steder – ikke kun i den fysiske dialog. Sociale medier er en effektiv genvej til at skabe gode relationer med sine medarbejdere.”

– Katja Kjær Rask, viceskoleleder, Gl. Hasseris Skole

Kunder

Læs mere

”Nicole fra LEAD holdt oplæg for de nordjyske borgerservicechefer, hvor hun meget levende fortalte om ledelse af de 4 forskellige generationer, som pt. er på arbejdsmarkedet, samt hvilke udfordringer og værktøjer man kunne gøre brug af. Oplægget var leveret med en skarp kant, som gjorde, at drøftelserne bagefter førte til refleksioner ind i egen andedam”

– Morten Overgaard, Leder af Borger- og Administrationsservice i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Hvordan udvikler man de ledere, der skal fremtidssikre løsningen af fremtidens kommunale og regionale opgaver i hele Nordjylland?

Denne væsentlige udfordring samarbejder LEAD med ni nordjyske kommuner samt Region Nordjylland om løsningen af. Samarbejdet går under navnet ”Talent Nord”, og ambition er sammen at udvikle fremtidens ledere i Nordjylland.

Deltagerne er ledere af medarbejdere samt ledere af ledere, der har ambitioner og vilje til at tage skridtet mod den næste ledelsesudfordring i en af de deltagende kommuner eller i Region Nordjylland. I programmet arbejdede deltagerne blandt andet med, hvordan de kan udvikle deres digitale lederskab og arbejde strategisk med sociale medier som løftestang for kerneopgaven.

Læs mere om Talent Nord på talentnord.dk.

Læs mere

LEAD har bistået Børn, Unge og Fritidsforvaltningen i Middelfart Kommune i at definere med betydningen af sociale medier i ledernes ledelsespraksis. Her blev der stillet skarpt på de nye spilleregler, som de digitalt indfødte agerer ud fra, og som man som leder kan tage med sig videre i sit eget lederskab.

Derudover blev der arbejdet med, hvordan man i Middelfart Kommune kan understøtte løsningen af kerneopgaverne ved at arbejde strategisk med både egen og organisationens digitale tilstedeværelse. Arbejde tog udgangspunkt i SoMe360, som førte videre til udarbejdelsen af organisationens strategi for digital tilstedeværelse.

Du er måske også interesseret i...