Nye organiseringsformer
Det bimler og bamler rundt omkring i de danske organisationer, der eksperimenterer med at afprøve nye organiseringsformer som aldrig før. Og det forstår vi godt.
Potentialet ved at lade sig inspirere af nye organiseringsformer som TEAL, agile og sociokrati er nemlig stort. Først og fremmest kan det hjælpe med at fremme trivslen og et mere bæredygtigt arbejdsliv for både medarbejdere og ledere. Begge dele hjælper med at skabe attraktive arbejdspladser, der tiltrækker og tilknytter medarbejdere.
Når det er sagt, er ingen organiseringsformer dog perfekte. Og hvis du håber på at få de hurtige og fænomenale resultater, som særligt amerikanske ledelsesbøger om emnet lover, bliver du nok skuffet. Det er den ædruelige sandhed.
Alle organiseringsformer har nemlig styrker, begrænsninger og faldgruber, du skal kende til, inden du går i gang med dem. Det er vigtigt, at du kender til disse styrker, begrænsninger og faldgruber, så du ikke lader dig rive med af hypen, men ved, hvad du skal være opmærksom på for at lykkes.
E-bogen hjælper dig godt på vej
I denne e-bog guider vi igennem de nye organiseringsformer. Det sker gennem fire artikler, der fokuserer på:
- Hvad kendetegner de forskellige organiseringsformer? Hvad har de til fælles, og hvor adskiller de sig fra hinanden?
- Hvordan kan de nye organiseringsformer være med til at fremme trivsel og præstationer for medarbejdere og ledere og på den måde fremme en attraktiv arbejdsplads?
- Hvilke typiske faldgruber og begrænsninger følger med organiseringsformerne, og hvordan styrer du udenom dem?
- Hvordan kommer du i gang med de nye organiseringsformer? Og hvilken måde at implementere på skal du vælge?
Der er med andre ord masser af godt at hente i denne e-bog. Den henvender sig til ledere, medarbejdere og praktikere, som har ambitioner om eller allerede arbejder med at indføre fladere og mere selvledende organiseringsformer.
Rigtig god læselyst.
Og husk, at du altid er meget velkommen til at kontakte os for hjælp og sparring. LEADs chefkonsulent Laust Søndertoft Pedersen arbejder på en erhvervs-ph.d. om nye organiseringsformer og har derfor adgang til den nyeste viden fra både den akademiske og den praktiske verden.
Om bogens forfattere
Laust arbejder med ledelses- og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer. Han har en baggrund som erhvervspsykolog, hvor han har erfaring som intern og ekstern konsulent på alle organisatoriske niveauer.
Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling inden for ledelses- og organisationspsykologi, dels som universitetsansat forsker og dels som selvstændig erhvervspsykolog, netværksdirektør, stifter og partner i LEAD – enter next level.