S. 54_Vidensunivers copy

3 vigtige indsatsområder i datainformeret ledelse

Af Stephanie Semay Bäckström, Partner, og Andreas Fricke Møller, Ledelseskonsulent i LEAD – enter next level 

Det stiller store krav både til den enkelte leder og til hele organisationen at arbejde strategisk med data i beslutningsprocesser.

I dette korte indlæg får du en introduktion til 3 vigtige indsatsområder, som du skal arbejde med, for at drive datainformeret ledelse – hvad end du arbejder i HR eller som leder.

 

Der kan være langt fra data til handling

At blive en datainformeret organisation, leder og HR-afdeling kan være en kompleks forandring.

Data kan ikke alene drive beslutninger, men kan blive et vigtigt led i processen. Det er derfor nødvendigt, at du forholder dig ’datainformeret’, og også bruger din erfaring til at stille dig kritisk overfor din databehandling. Det gør du for det første ved at definere mål og stille de rigtige spørgsmål. Derudover er det vigtigt at kunne indsamle et repræsentativt datasæt, uddrive synteser og mening i analyserne, og ikke mindst at du til sidst får oversat den nye viden til konkrete handlinger.

 

Datainformeret ledelse kræver hård prioritering – og mod

Vi ved, at skandinaviske ledere kan være konfliktsky i forhold til at agere på data, selvom den er til rådighed.

Det kræver derfor, at ledere bliver skarpe på deres handlerepertoire både ift. at agere i konkrete udviklingsprojekter og i kontekster med medarbejdere. At have en dyb forståelse for både organisationen, konteksten og den enkelte medarbejder sætter store krav til både leder og HR, og kræver adgang til information i noget, der nærmer sig real tid.

Hvis du har forståelse for hvilken data der bør indsamles og hvordan, kan du få det nødvendige fundament til at indgå i kontinuerlige, konstruktive dialoger om udvikling med den enkelte. Det giver dig mulighed for at sikre engagement hos din medarbejder ved at sætte hende/ham i en position, hvor egne forventninger er afstemt med det daglige arbejde.

 

Det handler om at skabe en kultur, der agerer datainformeret

Ledere kan ikke alene klare trækket hen imod at agere mere datainformeret – her skal typisk en kulturændring til, hvor I som samlet organisation og team begynder at tænke mere nysgerrigt og udfordrende. Stil derfor sammen skarpt på, hvad både ledere og medarbejdere kan gøre, for at dette lykkes, og fremadrettet kommer til at skabe mere datainformerede beslutninger til gavn for resultaterne i organisationen. Opgaven bliver tilnærmelsesvis umulig, hvis ledelse og HR kun går med sin mavefornemmelse, og ikke benytter fordelene i data som kilde til bedre beslutninger.

Det var en kort introduktion til nogle af de afgørende områder, du skal arbejde med for at bedrive datainformeret ledelse.

Læs mere om forfatterne

Du er måske også interesseret i…